Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Kvinders ansættelse i offentlige stillinger i vort land (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilkaarene for antagelse er de samme for kvinder som for mænd.
Oplærelsen har foregaaet dels ved fælleskurser, dels ved særskilte kur
ser for herrer og damer. Examensfordringerne er de samme for
begge kjøn.
Der er nu for tiden 122 telegrafistinder, deraf 23 bestyrerinder og
99 assistenter.
Ifølge sidste lønningsregulativ faar bestyrerinderne en gage af 1400
kr. aarlig med 100 kr. aarlig i alderstillæg efter henholdsvis 5, 10, 15
aar. altsaa 1700 kr. aarlig efter 15 aars tjeneste.
De kvindelige telegrafassistenter har i begyndergage 900 kr. aarlig
og som alderstillæg ICO kr. aarlig efter henholdsvis, 3, 6, 9, 12, 15
aars tjeneste, altsaa 140(3 kr. aarlig efter 15 aars tjeneste.
Til sammenligning kan anføres, at de mandlige assistenter faar en
begyndergage af 1000 kr. med 200 kr. aarlig i alderstillæg efter hen
holdsvis 8, 6, 9, 12 aars tjeneste, altsaa 1800-kr. aarlig efter 12 aars
tjeneste.
1 sin omtalte skrivelse motiverer telegrafdirektøren sit andragende
blandt andet paa følgende karakteristiske maade*):
„Da de kvindelige telegrafister ville efter forholdene være tilfredse
med en mindre aflønning end mandspersoner og paa de nævnte sta
tioner kunne gjøre fuld tjeneste, antages en saadan foranstaltning at
kunne medføre fordel for staten11 — —
I overensstemmeise med dette synspunkt, har saa den norske stat
baade paa dette felt og andre fulgt majoriteten af de private arbeids
herrers exempel, at lønne det samme arbeide mindre, naar det udføres
af kvinder, end naar det udføres af mænd. Dette princip er imidlertid
af en minoritet inden stortinget nylig blevet kritiseret i meget skarpe
udtryk, og man kan vel have haab om, at en anden erkjendelse efter
hvert vil trænge sig frem.
Poststyrelsen har i længcre tid ansat kvinder i de lavere stil
linger Siden 1890 er ogsaa kvinder ansatte som bestyrerinder af
mindre postkontorer (postmestere). For adgang til de lavere stillinger
er der ikke fastsat bestemte betingelser; til at blive postmestere kræ
ves middelskoleexamen eller dertil svarende uddannelse. Lønningerne
retter sig efter posten, uanseet om mand eller kvmde beklæder den. Til
de høiere postmesterembeder kræves ved fast ansættelse kgl. udnævnelse;
altsaa kan kvinder først beklæde dem, naar de faar adgang til embeds
stil linger; derimod har det hændt, at departementet har konstitueret en
kvinde som postmester ogsaa ved et saadant embede.
Af kvinder, som af centrnladministrationen er ansatte i post
væsenets tjeneste, er der for tiden 3 postmestere med gage kr. 1200,
*) Smlgri. side 245.
Nylænde, 15de septbr. 1893. 241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
