Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - En framstilling af den kvindelige undervisning i sin historiske udvikling i vort land. (Meddelt fra Kirkedepartementets skolekontor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kan bentes af offentlige dokumenter. raeget sparsomme. Som ex
empel paa legatskole paa landet kan nævnes Borregaards brugsskole
ved Sarpsborg og en skole i Gjerpen, der ifølge rescr. af 22de oktober
1790, hvorved skolens plan konfirmeredes, af Bradsberggaards eier,
kammerherre Adeler, var skjænket et skolehus og 200 rdlr.
270
Loven af 14de juli 1827 „angaaende almueskolevæsenet paa landet"
betegner med hensyn til kvindernes undervisning i skolen neppe noget
betydeligt fremskridt. Vel bestemte dens § 14, at hvor og naar om
stændighederne tillode det, skulde skolekommissionerne og stiftsdirek
tionerne paase, at undervisningen baade gik videre end til de første
elementer, og at den udstraktes til flere almennyttige gjenstande, hvorom
i saadanne tillælde skulde gjøres indstilling til regjeringen, der skulde
bestemme det fornødne. Det er vel imidlertid neppe rimeligt, at denne
adgang til f. ex. at indføre kvindeligt haandarbeide i synderlig grad
blev benyttet.
Den næste lov om almueskolen paa landet, lov af 16de mai 1860,
indeholdt i § 12 den bestemmelse, at der, naar skolekommissionen fandt
det hensigtsmæssigt, med kommunebestyrelsens samtykke kunde opret
tes haandgjerningsskoler for pigebørn. Almueskolelovkomiteen af Iste
september 1858 udtalte sig om denne reform i sin indstilling paa føl
gende maade: ,.Den store betydning, kvindens dannelse har for sam
fundet, behøver ikke her at godtgjøres; erfaringen viser paa altfor
mange steder, hvilke ulykker kvindens forsømte opdragelse bringer over
familien og derved tillige over samtundet. At haandgjerningsskoler
erkjendes som et hensigtsmæssigt middel til at fremme den kvindelige
dannelse, fremgaar af den omsorg, der i de lande, hvor skolevæsenet
staar høiest, vises dette slags skoler
Loven af 1860 blev fra Iste januar 1890 afløst af den nugjældende
lov af 26de juni 1889 om folkeskolen paa landet.
Byernes almueskolevæsen frembød lige til 1848, da for første
gang undervisningsanstalterne i byerne blev ordnet efter fæl les for det
hele land gjældende lovregler, et meget broget billede, Overensstem
mende med bestemmelserne i Christian 5tes norske lov blev der lidt
efter lidt oprettet saakaldte danske skoler (i modsætning til de latinske),
fattigskoler eller friskoler. Naar disse skoler er oprettede kan vanske
lig oplyses, da de for de fleste af dem konfirmerede planer oftere
viser, at skolerne allerede tidligere har bestaaet. At sogningen
til skolerne ikke har været særdeles stærk, viser det ovennævnte rescr.
af 24de november 1764, der ogsaa for byernes vedkommende paalagde
skolesøgning tra det syvende aar af og fastsatte straf for forsømmelse.
Et kraftigt stød fremad fik byernes almueskolevæsen derved, at det
ved rescr. af 17de april 1739 paalagdes kommissarierne for de latinske
skoler at indkomme med forslag om de latinske «kolers overgang til
Nylænde, 15de olctbr. 1893-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
