Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den i forrige hefte omtalte fremstilling at de kjøbenhavnske syer
skers kaar ved Laura Kieler slutter saaledes;
Mændene er bange for kvihdernes konkurrence paa deres mange,
forskjelligartedé omraader, men vi kvinder har hidtil kun havt et, som
tilmed skulde være ét med das ewig weibliche, og her har vi gjennem
umindelige tider maattet taale mændenes konkurrence, uden at vi nogen
sinde har knurret derover eller søgt at blive at med den.
Ja konkurrence er egentlig et altfor tolerant navn at gi ve dette
overgreb; thi saasnart det gjaldt de mere eller mindre slet lønnede
pladser som kokkepigernes, husjomfruernes, da konkurrerede mændene
slet ikke, men naar dette kvindearbeide kunde drives op til virkeligt
pengeværd, kokke i hoteller, restaurationer, ikke at tale om i rigmænds
huse, hvor kunsten at lave god mad kunde værdsættes til at fortjene
en indtægt af mange tusender om aaret, — ja da tog mændene dem,
og kvinderne de konkurrerede slet ikke.
Til slutning vil jeg kun udtale det haab, at et bedre, et retfær
digere aarhundrede snart maa oprinde, da kvinderne seiv tager initiativet
mere, end de i alt fald har gjort i Europa, slutter sig sammen om fag
uddannelsen, og mere og mere gjør de store, kvindelige modemaga
siners mænd overflødige, endog selve Wørth i Paris.
At det kvindelige haandarbeide maa hæves op til at blive ligestillet
med mandens haandarbeide, og at man ikke længere, naar det gjælder
værdsættelsen, spørger: „Hvor meget behøver hun for at leve?
Hvor meget kan hun undvære? Hvor meget kan hendes behov redu
ceres til? 11 men: „Hvor godt og dygtigt er hendes arbeide gjort?"
Den trøst, at den lavere løn opveies rigeligt ved, at der kun er
én at forsørge, er for det første principielt meningsløst og urigtigt, og
for det andet vilde den kun gjælde for den ugifte arbeiderskes ved
kommende, som staar ganske ene. Jeg taler her om de mange, som
har gamle forældre eller søskende at støtte og hjælpe.
Og hvad de gifte syersker angaar, da viser jo dog vor oven
staaende oversigt, at hendes egen kost bliver ringere, jo flere børn hun
har, og hvem tæller de arbeiderhjem, hvor konen maa forsørge baade
Nylænde, 15de oktbr. 1JI93.
Forskjelligt.
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
