Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Til tidsskriftets læsere (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja — det er let at faa øie paa fremskridtene i en tid, da alt for
grener sig, da nye arbeidsfelter erobres af kvinderne, da faginteresser
og særinteresser vinder i styrke blandt dem. Det er vanskeligere at se
farerne og svaghederne ved at kræfterne spredes, naar der ikke sam
tidig er en levende sammenhæng og et sterkt enende princip. Og det
er saameget vanskeligere at faa syn for dette, naar der ikke er nogen
større angribende fiendtlig styrke, som foruroliger udenifra.
Vi tror med andre ord, at de rent ydre resultater har dysset sin
dene ind i altfor stor ro og gjort mange kvinder altfor ligeglade. De
betænker ikke, at hvis taget slippes, hvis det fælles og stadige arbeide
for friheden ophører — saa vil den vundne frihed tabes, saa maa
reaktionen komme ogsaa paa det praktiske omraade, og tilsidst vil
derved de enkeltes arbeidsfelter og arbeide ubønhørlig lide skade.
Det kan ganske vist for de enkelte ofte være vanskeligt nok at
støtte sagen. Der er saaledes, for at nævne et exempel, flere af vore
intelligenteste unge arbeidende kvinder, som har stor sympati for det
fælles arbeide, men den strenge kamp for tilværelsen, og arbeidet med
deres særskilte fag koncentrerer og opsluger tilsidst al deres arbeids
kraft og interesse, saa de ikke kan strække sig videre, og i nogle min
dre centrer og afkroger lever, siger man, forkjætringen af „de eman
ciperte14 ligesaa lyslevende idag som tidligere i hovedstaden og de
større byer, og kvinder i afhængig stilling faar ikke saa sjelden lide
for sin interesse for sagen.
2
nok fremdeles være enig i principerne, men udholdenheden og tro
skaben har ikke strake til, de har i sin tid været begeistrede tilhængere,
men er blevet lidt kjed af det hele og ræsonnerer som saa, at nu vil
det gaa af sig seiv, kan endog vise sin overlegenhed ved officielt at
give kvindeemancipation og kvindesagskvinder en og anden satirisk
snert — — — som advarsel mod „ensidighed og overdrivelse.“
Idet de overfladiske opfatninger saaledes er slidt af, er de aktives
og understøttendes kreds efterhvert blevet mindre. Ganske vist er der
lidt efter lidt kommet nye kræfter til, og blandt disse, som giver sin
tilslutning, efter at sensationen om kvindesagen har lagt sig. finder
man ikke faa selvstændige varme og helt sikre tilhængere, men denne
nye tilstrømning har gaaet meget langsomt for sig.
Og imidlertid taler de allerfleste om, at nu er man kommet
saa langt!
Dette skal nu ikke staa som nogenslags ond spaadom, men som
et: „Paa vagt!“, som en opfordring til alle, der har hjerte for sagen,
om at give udtryk for det paa en eller anden maade, saa der kan
komme mere energi i arbeidet.
Men tiltrods for alt hvad der hemmer, er fremtidsudsigterne ingen
lunde mørke. Om der ikke er nogen overvættes stor flok, som staar
Nylænde, iste januae 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
