Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Prins Solblomst (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter uddelingen gav frk. Aasta Hansteen en udsigt over „sol
blomstens“ udbredelse som kvindesagens symbol*) og sluttede med
følgende ord:
„Det er amerikanske kvinder, som har havt den lykkelige tanke,
at vselge solblomsten som et symbol for kvindesagen.
Frøken Gina Krog har baaret mit opraab i minde, og hun vil nu
indføre tegnet fra De Forenede Stater til vor jordbund.
Frøken Betzy Wedel-Jarlsberg vil gøre det til virkelighed for os,
idet hun skænker os tegnet, det skjønne symbol, i synlig skikkelse, for
at vi kan fæste det paa brystet.
Lad det komme ind i vor bevidsthed hvad det betyder, saa at vi
ikke bærer det forgjæves.
Den grund hvorpaa vi nu staar har Camilla Collett erobret for os,
ved en tyveaarig kamp. Dette sagde jeg for tre aar siden, ved festen
paa hendes fødselsdag her i vor klub.
Saavidt jeg mindes er det Astrid Stampe, som har ytret, at hun
vilde ønske, at man i det danske sprog havde og kunde bruge ordet
søsterlighed. „Vi har ligesom tingen11 , siger hun, „naar vi bare
havde ordet“.
Det förekommer mig at vi har ordet, der er det jo! søster
lighed. Klart og forstaaeligt; sidestykke til broderlighed. Gid vi saa
sandt havde det som det udtrykker; gid vi saasandt havde søsterlig
heden i vor bevidsthed og i vor følelse.
En kæmpende sag trænger til et mærke som dens udtryk, og
hvorom de for sagen kæmpende kan samles.
Vi har valgt solblomsten som tegn, i kampen for kvindernes ret
til lys og luft.
18
Kvindesagen er arbeidet for at reise kvinderne, og for at samle
dem om dette formaal.
Denne grund kaldte jeg søsterlighedens grund.
Søsterlighed, det vil sige kvinder, som med frihedsbevidsthed
samles om et formaal.
Den trænger til et sindbillede som for de kæmpende selv, lige
saavel som for sägens modstandere, kan fremholde sagen i dens
idealitet.
Nu vil vi plante dette mærke, som vor sags symbol, paa den
møjsommeligt tilkæmpede jordbund.
Vi er iaften samlede for at plante blomsten paa vort endnu trange
og udyrkede nylænde.
*) Optaget i ,,Nylænde“s første hefte d. a. under titel ~Solblomsten“. I citatet efter
„Esselde“ var dog en sætning udeladt, som vi anfører her:
~Skulde det vara mindre kvinligt at offra sig för många än för en att verka
för andras harti än för sina egna vi tro det icke*’.
Nylænde, 15de januar iBg4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
