Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordnede, lige vigtige lærefag, der nivellerer alle anlæg og tilintetgjør
selve evnernes valg.
— Før var religionen en magt, som alle bøiede sig for — i alt
fald i principet — og der var i alt fald theoretisk enhed i moral og
vilje, saa den svage vilje fandt en støtte i troen.
Nu anerkjendes religionen som saadan ikke længer som en livs
magt — Lies bog er da ogsaa i den henseende moderne, at den er
ganske gudløs — og der er kommet en splittelse i den moralske vilje,
som følge af at alt, simpelthen alt kan sættes under debat, og at der
om alt kan spørges; Med hvad ret er det ret? De, der har anledning
til at høre ungdommen tale, vil høre, at de ofte gjør brug af denne
ret, og at de strax blir mistænkelige eller rustede der, hvor de veirer
hvad de kalder en gammel formel eller en fordom. Saa blir da kun
det inderste, personlige instinkt for ret og uret tilbage og saa blir
spørgsmaalet og faren om det ikke ogsaa kan rokkes og om det ikke
trænger en beskyttende mur af saakaldte formler og fordomme og
forældres og ældres autoritet for at holde stand?
De gamle faste støtter svigter paa alle kanter. Forældrene har
tabt myndigheden over børnene — uden at hunne tabe den instinkt
mæssige følelse af ansvar — og børnene har til gjengjæld tabt den
støtte de havde i forældrene.
„Før talte man om lydige børn, nu burde man tale om lydige
forældre," sagde en moder, der ikke var bange for at kalde tingen ved
sit rette navn.
— Det er disse tunge spørgsmaal, som Lie med fast haand har taget
op til behandling i Niohe.
Herved danner hans bog en pendant til Ernst Ahlgrens mærkelige
bog Modern. Paa en maade er Modern finere, mere psychologisk
end Niohe. Uden store tragiske effekter er det onde, som de begge
behandler: Vanskeligheden i vore dage i forholdet mellem mor og barn,
endnu mere raffineret fremstillet, sikrere rammet i sit centrum i Modern.
I sin interessante studie over Niohe i „Nyt Tidsskrift" siger hr.
Collin : „FIjemmet er her det sted, hvor børnene piner sine forældre".
Det er netop denne direkte pine i forholdet, som er intensere, mere
raffineret i Modern. Den søn piner sin mor bare ved at være som
han er, bare ved hvordam han er mod hende — i kraft af det tempera
ment, den sygelige, egoistiske individualisme, som er moderne børn
eiendommeligt, i kraft af det overtag, som moderne børn faar, derved
at de ikke vil erkjende moderforholdet. Saadan er nutidens børn, naar
de er moderne — hvad heldigvis ikke alle er.
I Modern er det pinlige forhold motiveret ved, at sønnen ligesom
Oswald i Gengangere er voxet op borte fra sin mor; men altfor
Nylænde, iste juli 1894. 171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
