Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Brev (Helene Spångberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi har varme dage ved de berygtede Elbbredder nu, men hel
digvis vexlende veir. Dette medfører nødvendigheden af altid at
have sin „Regenschirm“ med. For en saa adstadig person som
undertegnede gjør dette ingen skade, men for alle de unge døtre
af den gamle rige hansestad, der gjerne vil prise sommeren i
lyse, lette, elegante toiletter med passende kulørte parasoller er det
jo altid en ubehagelig overraskelse, naar der paa den mest straa
lende blaa himmel med et trækker sig mørke, truende skyer sammen
og i næste øieblik regnet pøser ned i stride strømme. Ofte sker dog
overgangen mere storartet, idet der først brager et ordentligt torden
veir løst, — som förleden nat. Jeg var velvilligst overladt et værelse
paa hospitalet for natten, da jeg gjerne vilde være tilstede ved en for
verdens formerelse interessant begivenhed, som muligens kunde komme
i nattens løb. Det var ikke tale om søvn den første halvdel slig braget
og ramlet det løs med storartede lyseffekter ind imellem. Fra vinduet
havde jeg den vidunderligste udsigt. Foran mig laa hele det storar
tede hospitalsanlæg. Pavillonerne i de varme røde farver med de
smukke sorte jernverandaer indhyllede i vildvin og slyngroser. Og
omgivne af deilige blomstergrupper, allerdeiligst er de kollossale roser!
Udenom denne herlighed bredte sig Eppendorf med sine vakre alleer
og venlige smaa havehuse. Maanen stod rund og smilede en smule
kold ironisk mellem de stedse hidsigere og hidsigere flammende lyn.
Ja det var sandelig effekt i denne „dobbelte nattebelysning“. Hospi
talet ligger paa det høieste punkt af Eppendorf, saa man har en ganske
vid udsigt indover mod Hamburg. Endelig sovnet jeg træt af larmen
og beskuelsen, jeg drømte, jeg var i Romsdalen paa det lille skyds
skifte „Horgheim“, der ligger ved foden af hornet og vis å vis Trold
tinderne. Der braget det med intensere alvor, og taagen lagde sig tung
og trykkende over det hele. „Fräulein doktor! . .
I døren stod den venlige Casseler Schwester Lucie, hun kom for
at bede mig skyndsomt begive mig til pavillon 24. Jeg op og ud i
den deilige, friske morgen — alt var stille endnu i anlægget, kun den
uniformerede natvægter hilste militært ved synet af min hvide doktor
habit. En time senere kigget solen nysgjerrig ind i isolationsværelset
i pavillon 24 og sendte sine straaler kjærtegnende henover den lille
netop ankomne verdensborgers ansigt. Apropos om verdensborgere
Kjære redaktør!
Nylænde, iste august 1894.
$5 r eu
Eppendorf, 22de juli 1894.
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
