Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Brændende spørsmaal (red.) - IV. En forening til beskyttelse af børn - Kvindesagen i Island (Olavia Johannsdottir)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lad programmet være omfattende, saa den kan beskytte børn, piger
og gutter, mod al slags mishandling.
For det tilfælde, at dette vort forslag vinder anklang, tilføier vi
ogsaa det raad: Vælg til ledere og arbeidere personer, som har tid til
at arbeide ordentlig. Ikke de uafladelig samme, som er overlæsset med
hverv og „sager“, og vælg personer af alle samfundsklasser.
Tilsidst en bemerkning. „Verdens Gang“ raader kvinderne til at
reise en opinion for, at forslaget om tvangsopdragelsesanstalter - for
sædelig forkomne og vanvyrdede born, snarest maa blive lov. Vi raader
kvinderne til intet skridt at företage sig her, før de har sat sig ind i
sagen. Vi har for længe siden havt sagen fremme i „Nylænde“ (6te
aargang no. 22, ,,Frels barnet“) og fremholdt, at lovudkastet trænger en
supplering. I ,,værgeraadet“, der har den besluttende myndighed, naar
det gjælder, at tage børnene fra forældre e. 1. — bør der efter vor
mening være kvinder med.
Kuindesagen i Island.
Ifølge Islands isolerede stilling, dets ejendommelige natur og dets
storslagne ulykkelige historie bære de fleste forhold heroppe et sær
præg, frembyde et eller andet interessant punkt til sammenligning med
analoge forhold andre steder. — Da nu vort lille folk, der forøvrigt
trods al undertrykkelse og isolerthed stadig har vist sig højst mod
tagelig for fremmede impulser, ogsaa paa kvindesagens omraade har
fulgt med paa sin maade, vil jeg tillade mig med nogle faa ord at
antyde for „Nylændes“ læsere, hvad der efter min mening karakteri
serer denne bevægelse hjemme hos os.
Den islandske kvindes retslige stilling er hovedsagelig den samme
som i Danmark, med nogle enkelte modifikationer, hvoraf en med
hensyn til de politiske rettigheder vil blive nævnt nedenfor. Men faktisk
viser det sig som en naturlig følge af det særegne ved vore nationale
forhold, at kvinden her, navnlig den gifte, har faaet en vægtigere ind
flydelse paa forskjellige omraader af det sociale liv, end det er tilfældet
i Danmark.
I saa henseende kan fremhæves, at konen i vore hjem paa landet
i almindelighed har en mere udstrakt raadighed over de indre anlig-
30 Nylænde, iste februar 1S95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
