Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Vort hjemmestel: Labskaus (V. D. J.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjær og uundværlig; aldrig faar jeg nogen, der saadan som den kan
juble med mig og sørge med mig. Og grisen — den er en ualmindelig
gris! Intelligent, livlig og pratsom. Men saa maa De ogsaa vide, at
den er af slægten — min egen! Vi hører til min fars anerkjendte race
— er ægte R . . heimere begge to: derfor forstaar vi hverandre saa
inderlig godt. Det eneste jeg umulig kan faa ind i dens hode er, at
jeg til jul vil lave pølser af den. Den kan slet ikke fatte, at et varmt
venskab som vort skal kunne ende paa den maade — i det stykke er
den fuldstændig blottet for menneskelig begribelse.
Huf, nu kom jeg til at tænke paa „slagtning og bagning til jul“,
og — det er skam at si, men jeg liker slet ikke den slags fremtids
tanker. Madstrævet er • „det værste jeg ved“, og det uagtet det
er det alene, jeg skylder min nysvundne — hvad skal jeg kalde
det? „Popularitet“ kanske? De tror, jeg spøger? Nei saamen. Jeg har
brudt min hjerne baade sent og tidlig for at finde en lidt hyggeligere
grund, men forgjæves. Hør nu bare, hvad nytte man kan ha af den
madlavning. For ikke saa lang tid tilbage blev jeg af næsten samtlige
mine snille, elskværdige onkler og tanter betragtet med en vis gru som
et farligt, „emanciperet“ uting — utækkelig selvstændig og fuld af
forskruede ideer og forkjerte meninger. Mine fornemste udyder (som
jeg virkelig seiv maa indrømme, er udyder) var følgende: Jagt,
cigaretrygning (naturligvis bare som forsvar mod myggene!) og snau
klippet haar ——. Men saa gifter jeg mig en vakker dag, begynder
at føre hus og viser den forbausede verden, at alt dette slet ingen
hindring er for at kunne greie et husstel eller at lave spiselig mad. Og
hvad sker da? En, to, tre, er alle mine unoter, hvoraf desværre ikke
en eneste er lagt paa hylden, pludselig bleven til ligefremme fortrin.
Mit snaue hode klappes nu tidt af gamle, velvillige hænder: Hvor godt
det passer Dig! Og til min jagt, der før vakte saadan voldsom indig
nation, blir der stadig spurgt med en interesse, som — er nær ved
at gjøre mig kjed af den! I samme grad blir mine øvrige synder
tolererede. Og alt det bare paa grund af en velstegt kylling eller en
raastegt bif! „Kog mig en klepfri grød, saa skal jeg ta hatten af for
Dem,“ pleier far at si til unge damer. Og sandelig faar man mærke,
at der følger agtelse — grumme megen agtelse med den madlavning.
Jeg har skrevet saa freidig til Dem om min jagt og mit - mygge
forsvar! endskjønt jeg ved, at De ikke vil være med paa at protegere
det første, og ikke ved, om De vil protegere det sidste, men vent bare,
til De faar smagt min bif!
Alvorlig talt, er det da ikke forargeligt, at alle mine mange dusin
gode egenskaber ikke skulde gjælde det mindste gran, førend de kom
ind under skjæret fra kjøkkenilden — den jeg allernødigst vilde belyses
af? Og saa at dette samme velsignede skjær skulde flattere mine
Nylænde, iste februar 1895. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
