Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Fra høifjeldet (D. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veir, faar man ikke sætte næsen høit i sky; men smukt bøie hovedet,
saa man med nakken kan tage mod de værste flager. Aa, hvor
saadanne dage dog kan være skrækkelige. Tænk, fra man staar op til
man gaar iseng ikke se andet end denne rasende snedans, og, naar det
en og anden gang er en liden lette i uveiret, et glimt af mørke,
truende fjelde, der synes at staa paa vagt mod al menneskelig for
bindelse. Oktober og november er de værste maaneder for os. Da er
det hverken høst eller vinter, og man kunde fristes til at sige, at høi
fjeldet har 5 aarstider; thi i disse maaneder blir sjelden sneen liggende
paa grund af det omskiftende veir. Intet under, at man i denne tid er
pirrelig og nervøs; det ustadige veir er meget trættende for fjeldbondens
frie, friske natur. Naar vinteren for alvor har holdt sit indtog, letter
den mørke sindsstemning, og det jevne almindelige humør indfinder sig.
Vistnok bærer vinteren ikke ,,noget af vaarens længsler og høstens
melankoli" i sig; men den kan dog være smuk. Vinteren er de
aandelige kræfters tid. Medens man om sommeren knapt har tid til at
tænke en tanke fuldt færdig, faar man om vinteren baade tænke og læse
meget uden at forsømme det praktiske arbeide. Dette jevne, rolige liv
virker meget behageligt paa sindet og skaber ingen overdrevent fanta
stiske eller sværmeriske følelser. Bare oplysning og dannelse var lidt
mere broderlig fordelt, men med oplysning blandt den simplere klasse
er det saa som saa, og dannelsen ja, den skal vi aldrig snakke om. Jeg
undres paa, hvad en dannet dame vilde tænke, om hun kunde være
skjult øien- og ørenvidne til f. ex. en af de saakaldte danse i min
bygd. Det er sørgeligt og enda mere harmeligt at tænke paa hvilke
ting, der da foregaar. Man maa uvilkaarlig tænke sig hensat i verdens
mest barbariske land. Men det nytter ikke bare at ærgre sig over det.
Nei, her maa andet til. Her maa bydes dem noget bedre, noget ædelt
og godt, som kan gribe ind i deres bjerteliv og skabe finere tanker og
følelser. Her maa bli en aandelig revolution, før man kan tænke paa
nogen forandring. Fremforalt maa kvinderne faa øinene op for det uvær
dige i deres opførsel, da først er der haab. Bare et eneste af de mang
foldige eksempler: En pige komfirmeres i 15—16 aarsalderen, blir
hjemme eller maa ud og tjene. Sine fristunder og især lørdags- og
søndagsnætterne tilbringer hun i selskab med anden ungdom af begge
kjøn, hvor der danses og snakkes og gjøres stygge ting. I 19—20
aarsalderen føler hun, at hendes pigedage er talte, og maa enten i huj
og hast gifte sig eller gaa som et vrag resten af sit liv. Hvis et ægte
skab under slige omstændigheder er muligt, er det givet, at hun tager
imod det, seiv om hverken hun eller han elsker hverandre; men af
unævnelige grunde kan et saadant ægteskab være umuligt, og halvdelen
af de forførte kvinder maa henslæbe sit liv i elendighed. Man
maa ikke tro, at saadanne ting bare hænder blandt de fattigste; nei,
73 Nylænde, 15de mars 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
