Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Ved Camilla Colletts baare - II. (Jenny Arnesen) - Frida Hansen (Randi Blehr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et ringe kvad som lyngkrans paa din kiste
blandt drivhusblomsterne jeg lægger nu,
en taare varm for det, som vi forliste,
og denne hyldest den forsmaar ei du.
Vos den 11te marts 1895.
Jenny Arnesen.
Frida fjairsen
Om udviklingen af den gjenvakte norske vævkunst.
Idet Frida Hansen nu snart vender tilbage fra sit vinterophold i
Paris, hvor hun forhaabentlig har hentet mange indtryk, der vil komme
hendes kunst tilgode, skal hun modtages med et velkommen hjem igen
fra „Nylænde“.
Frida Hansens navn og hendes virksomhed er vistnok kendt af de
fleste. Men det kunde dog hænde, at hendes forhold i et saa kraftigt
foregangsarbeide for den gamle vævkunsts genoplivelse og dens udvikling
fremover gennem hende ikke er tilbørlig belyst. „Nylænde“ synes
mig derfor i første række at være stedet for en fremstilling af et kvinde
arbeide, som netop i sit slags er et fuldkomment nyrydde.
For at give intresserede læsere rundt om i bygderne en bedre
oversigt, vil jeg her faa lov at tage med et og andet, som jeg synes
hører til for at sætte læserne ind i denne vor nyvakte kunstindustrielle
bevægelse.
Vi behøver blot gaa 10 aar tilbage i tiden.
Vor gamle, længe tilsidesatte nationale vævkunst kendtes da knapt
nok af navn. Man kan vel sige, at der „fra Næsset og til Kap“
kun var et yderligt faatal, som havde seet et rigtigt ægte aaklæde
eller endnu mindre et billedtæppe for sine øine. Thi det var des
værre saa, at den gamle herlige aaklæ- og billedvævning, som i ældre
tider var dyrket omkring i bygderne gennem slægtrækker, nu holdt paa
at dø ud, eller at gaa i glemmebogen.
Kastet bort i krogene, fristede levningerne i regelen en kummerlig
tilværelse. Af og til kunde en tilfældig reisende med „hug te slikt
gamalt skrap “ redde stumperne fra ødelæggelsen og hos sig seiv sætte
dem i høisædet igen. De gamle „gobeliner“, som de dengang kunst-
Nylænde, iste april 1895. 81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
