Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Frida Hansen (Randi Blehr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Stavanger oprettede hun først et lidet farveri i forbindelse med.
at hun lod nogle elever assistere sig ved udførelsen af de til Kristiania
udstillingen bestemte arbeider: „Birkebeinerne“, et par draperier etc.
~Paa denne udstilling fik jeg da virkelig bekræftelse paa, hvad
Kjerstina havde sagt til mig: ~di væver ikje slik paa Austlande, saa me
væve“. Alt det udførte var fremmed, garnet, farverne, teknikken . .
Fru Hansen fortæller da videre om, hvorledes det her viste sig,
at opfatningen af vor gamle billedvævning seiv blandt juryen ikke
var vaagnet. Saaledes fik hun sølvmedaljen for sin kollektive
udstilling“ og kongens sølvmedalje for sine farver, mens Kjerstina
Hauglum for sit aaklæde og sit billedtæppe fik „hædrende omtale“
„for gode farver og mønstre anvendt paa tcepperu.
~Men nogen anerkendelse for, at vore tæpper var udførte i den
gamle vævningsmaade, blev ikke taget paa tungen af juryen“
siger fru Hansen. Heller ikke paa Skiensudslillingén i 1891 fandt hun
nogen nævneværdig repræsentation af den ægte gamle, specifikt norske
kunstvæv. Den svenske indflydelse havde fremdeles magten. Her
tilkendtes hun imidlertid „ kongens sølvmedalje for portierer og aaklce
deru. „Hvis juryen havde forstaaet tingen, mener fru H., vilde
den have ladet det hede: ~for i den gamle vævningsmaade udførte
portierer og aaklæder“.
Det var paa Skiensudstillingen, at jeg havde den glæde atter at
gense noget af den gamle vævkunst. Der genkendte jeg saaledes
„Helligtrekongerstæppet“, som jeg havde seet mønstret til hos Kjerstina,
idet hun paa det tidspunkt, skolen begyndte, havde af ingeniør Blix
faaet i opdrag at væve endel tæpper til en gammel kirke i Vik. Hr.
Blix havde allerede dengang samlet en hel del tegninger efter vore
gamle billedtæpper fra aar 1000 og deromkring for at lade dem efter
væve i Sogn.
Fru Hansen havde af dette tæppe anvendt de fire felter til en
skærm. Og udførelsen var gjort med en sikkerhed i teknikken og en
finhed og delikatesse i farverne, som gav det en gennemsigtighed, „der
mindede om glasmaleriet", som det bergenske kunstindustrimusæums
direktør Johan Bøgh bemærkede. Ogsaa fru Hansens portierer var for
mig, der saa længe havde været fraværende, en overraskelse! Her saa
jeg jo endel af det, jeg havde tænkt virkeliggjort! Da ogsaa frk. Gerda
Frølich paa denne udstilling havde sat igang et kursus for opstavæv,
skønte jeg, at nu var landet paa gode veie til at skabe noget nyt.
Fru Hansen var imidlertid lidet fornøiet med fremskridtet. Hun
skrev derfor en eller flere artikler i „Morgenbladet “ for at klargøre,
hvad der laa af værdi i den gamle vævkunst, og for at vække inter
essen. „Jeg vidste jo, at man begyndte at bli ked den fremmede
vævning, som ikke passer for os, og jeg forstod, at hvis den for væv-
Nylænde, iste april 1895. 85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
