Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Endnu lidt om det saakaldte piskestrafmøde og dets følger (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen er, der var over det møde noget af lynckjustitsens aand, og
man synes det er godt og sundt, at den aand kommer op, det er ret
færdighedsfølelsen og mere end den, som reagerer. Man føler sig glad
over, at der endelig engang er harme og vilje og fordring, man tænker:
Nu dør den allervæ,rste fornedrelse; man vil helst, at intet skal bryde
stemningen, og at „den brutale enighed“ skal herske. Og saa skal
man trem og opponere og snakke fornuft - og det i en fart. Jeg kan
saa godt forstaa, at mine meningsfæller paa mødet (jeg tror der var en
hel del) ikke kom til at ytre noget. Havde jeg ikke havt en saa inderlig
afsky for den slags straffemidler, som jeg har, var jeg neppe kommet
mig til at opponere. Fra meget paalidelig kilde er det mig fortalt, at
ikke faa gik fra mødet utilfredse over, at der ikke var reist krav paa
dødsstraf for forbryderen. Disse kom altsaa heller ikke trem med, hvad
de havde paa hjerte. Dette møde havde i det hele en eiendommelig
karakter, var forskjelligt fra alle andre møder, jeg har været med paa.
Jeg har tidligere udtalt, at det vist vil vare længe, før vi kan
vente os hjælp af nye straffebestemmelser, og hvad fru Nielsen for
tæller om i sin sidste artikel, bestyrker denne mening. Fru Nielsen
mener, at der gaar adskillige herrer fri omkring, som med rette
skulde være paa vore straffeanstalter. Men hvad beviser saa dette
uden at straffene — og om det var piskestraf, vilde jo dette ikke
forandre sagen det mindste — ikke naar disse forbrydere. Feilen
ligger her tydeligvis ikke paa straffens art, hvor afskræizkende den er,
det vilde ikke hjælpe — hvad da ogsaa tidligere er paapegt i „Nylænde“.
Jeg venter mig ganske vist endel af en reformeret, retfærdigere,
intelligentere straffelovgivning, men den egentlige lysning ser jeg, som
jeg tidligere har antydet, paa de positive reformers vei. —
Piskestraf har jeg da , tænkt over“ siden mødet, og jeg tinder det
er et stort misgreb, at man vil have den gjenindført. Jeg tror en saa
dan institution mere nærer de slette end de gode instinkter i samfundet.
Men bevisbyrden paaligger jo her dem, som vil have et aflagt system
indført, og de dokumenter, som hidindtil er lagt frem fra udlandet,
veier ikke synderlig i vegtskaalen.*) Forøvrigt har fru Olaug Løken, som
er den mest direkte angrebne i fru N.’s artikel, bedt om plads i
„Nylænde“ for en imødegaaelse og vil give et længere indlæg mod
Gina Krog.
*) Nærmere oplysninger fra England vilde interessere høilig — saa man kunde faa
forklaring paa, hvilke myndigheder det er, som har grebet ind under optrædende
«epedemier».
*•) I et af de første hefter, saasnart der kan blive plads.
99 Nylænde, 15de april 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
