Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvinderne og sædelighedslovgivningen (Bernt Støylen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af venerisk sygdom paa grund af usædelighed. Og dog var der i den
tid en meget streng lægeundersøgelse af kvinderne i alle byer, hvor
soldater holdt til. Flere høie militære fremførte lignende klager baade
i og udenfor parliamentet, hvor denne sag forhandledes ifjor. De mente,
at denne sørgelige tilstand blandt soldaterne burde drive parliamentet
til at indføre tvungen lægeundersøgelse i hele Indien.
Parliamentet afviste dette skarpt og erklærede, at de militære
myndigheder skulde afskaffe lægevisitationen og den dermed følgende
kontrol af kvinderne i soldaterbyerne. Parliamentskommissionen
erklærede endog bestemt, at disse undersøgelser af kvinderne burde
straffes. Og krigsministeren, forhenværende sekretær i admirali
teten, Campbell Bannerman, erklærede tinder förhandlingen i
parliamentet, at „siindhedsreglementet mod veneriske sygdomme
ikke havde havt nogensomhelst praktisk virkning til at hemme
sygdommen." Dette havde han paa embedsvegne undersøgt baade
dengang disse regler var i kraft i de engelske garnisoner, og nu
i Indien. I de engelske garnisonsbyer har sygdommen aftaget, siden
den tvungne lægeundersøgelse blev ophævet.
Det paastaaes ellers, at de militæres klager over soldaterne i Indien
er tendentiöst overdrevne af dem, uden at jeg dog hidtil har kunnet
opdrive nogen offentlig oplysning derom.
Vi behøver ellers ikke at gaa saa langt efter beviserne for, at
tvungen lægeundersøgelse ikke kan indskrasnke venerisk sygdom. Der
kan skaffes beviser -fra vore egne byer for det. Ingen kan paavise, at
usædelighed og usædelighedssygdomme aftog i de tider, da man
strengest praktiserede disse undersøgelser af de usædelige kvinder.
Tvertimod.
Det er ikke meningen her at gaa ind paa alle enkeltheder. Jeg
vil kun i korthed pege paa nogle grunde, som stundom fremføres for
den tvungne lægeundersøgelse. I vil seiv kunne gjendrive dem, naar
I overveier dem efter helt ud moralske grundsætninger.
„Det hænder undertiden, at smaabørn faar denne græsselige syg
dom af ammerne. Derfor bør alle ammer ved lov tvinges til denne
slags lægeundersøgelse/1 siger man.
Dersom et barn ikke kan næres ved moderbrystet, har man dog
nu saa gode erstatningsmidler, at man uden betænkelighed kan opføde
børnene med dem, naar man kun sørger for ordentlig tilsyn baade med
barnets ernæring og pleie. Der er ialfald saa mange og vægtige grunde,
som taler mod det gamle ammesystem, at jeg aldrig vilde lade mit
barn opføde ved en fremmed kvindes bryst. Og allermindst kunde jeg
forsvare at tage en ukjendt, forført og løsagtig kvinde til mit barns
amme. Saameget burde dog de senere tider have lært os -• ikke bare
Nylænde, iste mai 1895. 111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
