Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretssagen i stortinget 1890—1893—1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det mærkelige faktum, at dette forslag de tre gange, det har været
fremme, ikke har faaet en eneste hoirestemme. Iaar var det udeluk
kende venstrerépræsentanter, der gav det sin stemme, nemlig hele
venstre med undtagelse af Liljedahl, Vold, Røstøen og Astrup, forrige
gang var der en moderat stemme for forslaget.
Ser man hen til debattens karakter, faar man indtryk af, at sagen
har gjort betydelige fremskridt i den almindelige opfatning. Vor sag
havde udmærkede talsmænd — men det har den forøvrigt ogsaa tid
ligere havt, saa det er ikke saameget heri vexten er at paavise som i,
at modstandernes indvendinger mod kvindestemmeretsprincipet er totalt
forstummet. Rigtignok kom hr. pastor Knudsen med udtryk, der et
øieblik mindede svagt — ganske svagt om de uforglemmelige biskop
Heuchske toner, men udfordret af Foss og Lindboe til nærmere
forklaring over sine fremtidssyner af forladte vugger og gryder, udtalte
repræsentanten fra Drammen et ønske i retning af, at man ikke maatte
fæste sig for sterkt ved disse hans poetiske forsøg og erklærede, at
det var hans oprigtige mening, at man med ligesaafuld føie burde
give almindelig stemmeret til kvinder som til mænd.
I det hele har vistnok — tiltrods for alt — høire og moderate
flyttet sig, kvindestemmeret er nu ikke længer det absurde — det er et
„tidsspørgsmaal“. Høirerepræsentanten Schweigaard kom med udtalelser,
der gik i den retning, og stærkere og tydeligere blev dette fremholdt
af- de moderates fører. Samme repræsentant udtalte sig forøvrigt ogsaa
i 93 i den retning. Vi erindrer, at hr. Sverdrup dengang efter at have
udtalt sig med vægtige ord om det heldige ved at gaa skridtvis til
verks — og at gaa med korte skridt — da han kommer til kvinde
stemmeret udtaler sig i stik modsat retning, alt maa henvises til en
fjern fremtid — de kortere skridt er forkastelige, og hvorfor? Jo, fordi
derved kunde endel ugifte kvinder komme i besiddelse af stemmeret før
det tilsvarende antal gifte. — Siden den tid har de moderates fører
ikke faaet for vane at tage længere skridt — men naar han kommer
til det forslag, som er det grundlæggende for kvindestemmeret — ja
da er skridtet fremdeles saa kort, at han ikke formaar at tage
det. Men dette fænomen er iaar givet en lidt fyldigere for
klaring. Havde hr. Sverdrup valget mellem at give stemmeret til „den
ugifte kvinde“ eller til „den gifte kvinde“, saa vilde han give den til
den gifte kvinde, siger han. Det kan ganske vist være af interesse at
bli bekjendt med repræsentantens synsmaade her — endskjønt den
ikke er netop original, „das Weib an und fur sich“ i besiddelse af
borgerrettigheder, det vækker jo den stærkeste gru i mangt et mands
hjerte — men nu havde hr. Sverdrup ikke valget, og da burde han
have tillagt det en smule betydning, at det er dette forslag, (som vi]
give endel gifte kvinder, ikke faa enker og adskillige ugifte kvinder
132 Nylænde, iste juni 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
