Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 11. 1ste juni
- Laura Marholm Hansson (Aasta Hansteen)
- Vort eget land (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for stykke, og hvert stykke svandt bort til et intet; en psykisk følelse,
som gik over til et saa heftigt legemligt ildebefindende, at hun blev
næsten afmægtig og kun med anstrengelse naaede hjem.“
„Som Sonja er typisk for sin tid, typisk for kvindernes alvorligste
frigørelsesbestræbelser, typisk for kvindernes højeste aandsnydelser, saa
er hun ogsaa typisk, hvad det angaar, son) kvinden ved dette aar
hundredets vendepunkt ofrer i sin udviklings smerte og trængsler, som
hun nu, da den kommende tids kvindetype former sig og bliver til,
trænger tilbage i sig selv.“
*
Laura Marholm Hansson vil drive den moderne kvinde, nutidens
kvinde tilbage til hendes „kvindenaturs dunkle grundvold11, tilbage til
„formynderskabet, tvangen og den kvindelige upersonlighed11 . Det er et
dristigt foretagende. Med hensyn til dristighed kan hun sammenlignes
med Friedrich Nietzsche, — det vil sige, med den gale, d. e. den vrange
Friedrich Nietzsche, — som ogsaa forkynder umuligheder og urime
ligheder.
*
Laura Marholm Hansson er alligevel nu, paa sin vis, en banebryder
for kvindernes sag; det er for deres træden ud i livet. Hun er en
kvinde, som med dristighed forkynder om kvinder; forknyttelsen hjelper
hun oss at drive ud. Dernæst har hun stort talent, og er ligefrem
virtuos i sprogbehandling; — og, det er det bedste, hun modsiger saa
tidt, i fremstillingens flugt og varme, sitt eget dogme: om kvinden
som det tomme kar. Aasta Hansteen.
Vort eget land.
Kjære fru Qvam.
Et spørsmaal, som De engang har stillet til mig, ser jeg, naar jeg
blader gjennem „Nylænde“s hefter, at jeg har ladet staa ubesvaret.
„Om ikke norske kvinder vil indsamle til et universitet paa Island?“ spør
De — i taknemlig erindring af, hvad vort eget universitet har givet os.
Mit svar er: til en anden tid kunde vist tanken vakt anklang hos
patriotiske norske kvinder. Ikke i 1895. Ak, heller kunde vi hænge
sørgeflor om vort eget høieste lærdomssæde, ti dets marg skal suges,
det og meget andet, der er af lys og aand — til krudt og jern
§kal det afgive mere og more -= lidt efter lidt.
142 Nylænde, iste juni 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1895/0160.html
