Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Hvorfor ikke pisk? (Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For det første fordi det brutaliserer den, der faar pisk. Et men
neske, som har faat meget bank og ris i sit liv, tænker i regelen bru
talare end et, som sjelden eller aldrig har faat den slags straf, men
derimod er blit opdraget med kjærlighed og humanitet. Hvis jeg vilde
gjøre mig flid med at ødelægge et menneske, gjøre det til et forbryder
emne, vilde jeg fra 1 —2 aars alderen gi det ris hver eneste dag for
hver nogenlunde betydelig förseelse. Jeg er vis paa, det forfærdelige
vilde lykkes. Var barnet blødt af sind, vilde den stadige krænkelse
gjøre dets sind først sygt, siden ondt. Var barnet haardt, vilde det
bli haardere og trodsigere dag for dag. — Dette var et barn — men
nu forbryderen? — Hvad tror De vel det er, som sætter et saa usluk
keligt had hos en straffange, at hans hele tanke dag og nat ikke er
den at rømme eller at faa benaadning — nei, ene og alene at faa fat
paa en kniv og stikke den ved gunstig leilighed i en af opsyns
mændene eller direktøren? Vi husker nok, vi har hørt om den slags
fanger for ikke længe siden her i landet. Mon ikke afstraffelser i
fængslet har noget at gjøre med et saa glødende had? Og mon ikke
piskeafstraffelse mere end noget andet vilde fostre et saadant had? —
Lad os sætte os ind i, hvordan en lovbefalet piskning foregaar. Vi
har skildringer fra Rusland, som kan oplyse os; vi ombytter bare den
rædselsfulde knut med et mindre smertefuldt redskab — en glat pisk.
Forbryderen bindes, hans ryg blottes, et menneske slaar, mens andre
staar omkring, tæller slagene og ser paa, at alt gaar „ordentligt“ til.
Hvem vil slaa? Og hvem vil se paa? En pinlig eller en forraaende
pligt. — „Man kan jo bare gi etpar slag,“ siger kanske en. Ja, —
hvad er det saa? Mon det da vil beholde sin afskrækkende karakter?
Lidt juling er dog ikke denslags fyrer saa forskrækkelig ræd for. Skal
det virke paa de raaeste, maa det vel ogsaa gjøre dygtig ondt. Men
hvor er grænsen? Enten kan det bli tortur eller bare komedie, en styg,
meningsløs komedie.
For det tredie virker det brutaliserende paa det hele samfund, at
der eksisterer denslags straffe. — Jeg kan huske for en 10—12 aar
siden, der var en sag, som blev meget omtalt. Det var en mand, som
havde git sin kone ris. Han havde gjort det i den bedste hensigt, blev
der sagt. Konen var sindssyg, ialfald meget „underlig“, og det var
for at lære hende af med endel stygge indfald, hun havde, at han en
gang havde git hende ordentlig ris. Men for dette var da manden blet
anklaget. — Endel herrer, deriblandt den sorenskriver, som skulde
dømme i sagen, talte sammen om dette, og en spurgte mig, hvad jeg
mente, „om den mand burde straffes eller frikjendes11 . Jeg svarte:
jeg ved ikke! Det var mig saa umuligt at indlade mig paa sagen; jeg
var hjertesyg over, at opfatningen blandt folk ikke var anderledes, end
at det kunde falde en mand ind at rise sin syge kone — „i den
173 Nylænde, 15de juli 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
