Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Hvorlænge? (Af A. O.) - Fra landsbygden (Af Ingebjørg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og de mødtes igjen. Og hans mandige blik
For de sjælfulde øine sig sænkte.
Hun var vokset fra vaartidens bævende skik,
Hun var bleven en kvinde, som tænkte.
Hendes sind var saa fast i sit alvor, sin tro,
Som hun ren var og sand i sit hjerte.
Men fra hans vei til hendes, der fandtes ei bro,
Det hun lærte i vemodsfuld smerte.
Det var verdens, det vilde, det brusende jag,
Som adskilte de elskende tvende.
Og om manden det havde sit sterkeste tag,
Saa det drog ham fra høiden og hende.
„Nedad til ham,“ det hvisked i sjælen saa tidt
Fra de magter, som nu ere stumme.
Men forgjæves hun ei havde kjæmpet og lidt.
Ei det fribaarne sind lod sig krumme.
„Han er fri I Han maa gaa, thi jeg valgte det seiv.
Jeg paa høiden maa leve og virke.
Og ved fremtidshaabs rige og frugtbare elv
Maa jeg bygge paa sandhedens kirke.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
