Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Kvindesagen i Tyskland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi alligevel taler om kvindelogik og dermed ikke udtaler nogen kom
pliment, saa har det en ganske anden grund. Kvindens tænkning er
uden tvivl inderligere forbundet med følelseslivet og fantasien end
mandens. I langt høiere grad griber de stærke følelser kjærlighed og
had, glæde og smerte ind i den rolige tænkning og frembringer der
„tænkefeil“, falske almindeliggjørelser, falske betydninger, falske slut
ninger, subjektivt og partisk farvede domme og lignende. Kvindens
følelsesliv er i regelen livligere og mere utæmmet, Deri er maaske
en del „natur“. Men det meste er opdragelse eller — uopdragenhed.
Vor tids unge pige har hidindtil ikke lært at holde sine tanker under
streng tugt; øvelsen og den bitre nødvendighed har manglet. Hun har
været uendelig meget overladt til sig seiv og sine tanker, eller rigtigere
— til sine drømmerier. Ja, ide allerfleste tilfælde er den hende med
fødte hang til ubundne, phantastiske, brogede drømmerier bleven for
forhøiet ved den romantisk-esthetiske opdragelse. Ved at overfodres
med kunst af den sentimentaleste art, ved lektyre og fælles „sværmeri“
er den specifik kvindelige egenart af forestillingslivet drevet ud i sin
yderste spidse, medens andre evner er forkrøblede, Men netop fanta
siens og følelsens gebet, der staar i sammenhæng med villien, er i høi
grad skikket til opdragelse og omdannelse. Netop her kommer næsten
alting an paa vane, hvad enhver psykologi og pædagogik lærer. Der
for er det faktisk umuligt at sige, hvordan kvindens aandelige egenart
vil forholde sig ligeoverfor aandeligt arbeide, naar de nødvendige op
dragelsesbetingelser föreligger. I alle tilfælde — enten nu den viden
skabelige erhvervsvei gjøres vore unge piger tilgjængelig eller ikke —
en noget strengere opdragelse til aandelig disciplin vil ikke skade. Vi
vikle maaske gjennemsnitlig faa selvstændigere kvinder; men det vilde
kun være glædeligt. Thi hin mandlige smag, der kun tiltrækkes af en
sød, uselvstændig, yndig og en smule dum „kvindelig“ art fortjener
at uddø.
At disse, som man siger, „specifik kvindelige11 forstandssvagheder
i det store og hele ikke er noget andet end tegn paa umodenhed og
uopdragenhed og ikke paa nogen maade eiendommeligheder ved den
kvindelige aand alene, forstaar man simpelihen deraf, at flertallet af
disse forekomster ogsaa er at finde hos mænd. Jeg taler ikke om det
gjængse helt ud uvidenskabelige tankesæt, som en stor del af vore
studenter ikke aflægger under hele sin studietid, heller ikke om de
notorisk yderst mangelfulde evner, hvoraf der i alle akademiske grene
findes mer end nok; men jeg minder om, at ogsaa videnskabeligt dyg
tige mænd meget hyppigt, saasnart de befinder sig udenfor sit fag,
henfalder til densamme mangel paa dømmekraft, den samme partiskhed,
den samme trang til almindeliggjørelse, som man hos kvinden sikkerlig
yjlde anse som et tegn paa den svagere aand. Jeg har af videnskabe-
246 Nylænde, iste oktbr. 1S95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
