Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de novbr. - Brev til „Nylænde“ (M. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev til „Nylænde“.
For nogle dage siden reiste jeg paa vestbanen og tilfældet vilde,
at jeg kom ind i en kupé, hvor der sad to staute bondejenter. De
friske, kjække ansigterne tiltalte mig, og ret som det var, begyndte vi
at passiare. Veir og vind, togskakning og- reisens maal var indled
ningen, siden gik det løs paa lidt af hvert.
At komme til Kristiania og se sig lidt om der, var vist deres første
ønskers maal, og jeg begyndte derfor saa smaat at tage frem for dem
vor hovedstads mærkværdigheder, at jeg ikke glemte gjøre dem op
mærksomme paa daarlige logihuse og nærgaaende mandfolk, siger sig
seiv. — De syntes nok det var fælt morsomt at høre om de store
byerne, og jeg, som kjendte mig meget smigret over at have saa op
mærksomme tilhørere, drog ivei med min reiseskildring — just som
jeg holdt paa med rariteterne paa Rosenborg slot — jeg tror saamænd,
det var selve riddersalen vi var i — saa jeg tilfeldigvis op paa den
ene af mine tilhørere og med en gang skjønte jeg hvad hun tænkte
paa — kan De gjette? — Jo, hun tænkte, se der har vi: „Hans, som
har været udenlands". — Jeg likte mig slet ikke og skyndte mig at
bytte om samtaleemne. — Det var arbeidet paa landsbygden, vi nu be
gyndte at drøfte, og her var det min tur til at spørge; snart gled vor
passiar over til kvindernes arbeide og stilling i landet, og her var vi
enige, kan De tro — jeg blev saa overrasket og saa glad! — Kan De
tænke Dem, at disse to kjærnejenterne, som bor mange mil oppe paa
landsbygden, som aldrig havde hørt tale om nogen kvindesagsforening
eller stemmeretsforening, ikke havde en anelse om, at der existerede
et „Nylænde“, disse to var kvindesagskvinder ud til fingerspidsene! —
Naar vore landskvinder reiser sig og deres krav paa lighed og del
agtighed i det offentlige liv kommer gjennem selvtænkning ved det
haarde arbeide, da, ja da maa vi lykønske vort land og vore venner!
Stemmeret for kvinder holdt de stærkt frem. „Uden stemmeret kommer
vi kvindfolk ikke langt“, sa’ den yngste af dem, „og saa rart du,
svensker og andre udlændinger de faar stemmeret, de, naar de bare er
mandfolk og har været her i landet nogle aar, men vi, som hører
til nationen, som har de samme byrder og skatter, vi faar ti stille
vi“, sagde hun rent harmfuld.
De syntes det var rigtig kjækt, at vi havde en N. K. F. og K S.
F. og „Nylænde“. „Det bladet kunde være morro aa støtte", sa’ den
ene, og saa — bedste redaktør — lovede jeg at bede Dem rigtig vak
kert om at sende et par nummer af „Nylænde“ op til dem, saa de
kunde blive lidt kjendt med det først, og om jeg kjender Dem ret, saa
277 Nylænde, 15de nobr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
