Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de febr. - Nogle ord angaaende stemmeretsandragendet (en konservativ kvinde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faringer fra stortinget, særlig landrepræsentanternes, stemmegivning taler
for, at den blir en pind til hele forslagets ligkiste, noget, jeg fra mit
standpunkt langtfra skulde beklage, idet jeg mener, at vedtagelsen af
dette forslag vil være til større skade for landet end kvindernes adgang
tii at deltage i det offentlige liv kan blive til gavn.
For kvinderne seiv maa vel en skridtvis erhvervelse af borger
rettighederne, saaledes som mændene hidtil har tilkjæmpet sig dem,
være langt heldigere end denne pludselige og ubetingede adgang for
alle over enoglyve aar. Men deri er jeg fuldstændig enig med talerne
paa mødet: skal mændene faa almindelig stemmeret, vil det være baade
sørgeligt og skrigende uretfærdigt, om ikke kvinderne ogsaa faar den.
Derfor glæder jeg mig over, at damerne af venstre har sat sagen
igang og ønsker dem al mulig fremgang blandt deres meningsfæller.
Men naar enkelte konservative kvinder har sluttet sig til, forekommer
dette mig at maatte bero paa en uklarhed. For mig staar det,
som om vi konservative kvinder er nødte til ved denne leilighed som
saa ofte ellers at holde os udenfor. Det er synd paa os og synd paa
sagen. — —
Man maa beklage, at politikerne af høire i og udenfor tinget hidtil
har stillet sig saa lidet imødekommende overfor kvindesagen. Den
manglende forstaaelse her er efter min mening det fæleste lig, høire
seiler med i lasten. Men heldigvis tør vi haabe paa omslag her ogsaa.
Ti man kan vist med tryghed antage, at flerheden af høires dannede
kvinder nu har faaet øinene op, hvad dette punkt angaar, og ligeledes
langt flere, end man efter foreteelserne i vort offentlige liv skulde tro,
blandt høires mandlige intelligens, endog af den ældre generation. Jeg
kunde nævne flere kvindesagsvenner blandt saadanne mænd, som lever
et tilbagetrukkent, pligtopfyldende liv og med ro lader de yndede be
tegnelser bagstrævere og stokkonservative sættes paa sig af ungdomme
lige venstremænd, der trods sit indbildt fremskredne standpunkt endnu
ikke er komne længere, end at de bare har haansord for fremskridts
bevægelsen blandt kvinderne. Her er desværre en hel del af den sidste
sort mænd endnu.
Men tilbage til kvindestemmeretsforslaget. Sæt, at det ikke gaar igjen
nem; det kan jo hænde. — Vilde det da ikke være betimeligt paa inde
værende storting at faa fremsat forslag om lzommunal stemmeret
for kvinder efter de nugiældende regler for mceud. Mon ikke det
forslag skulde kunne paaregne stemmer, som det nu foreliggende ikke
kan faa? Ihvertfald vilde det finde tilslutning fra mange hold, som nu
er udenfor bevægelsen. Hvis K. S. F. vilde tage sig af dette, tror jeg,
den skulde faa se, at de konservative damer og kanske herrerne med
ogsaa kan arbeide for en god sag. Ærbødigst
en konservativ kvinde.
NYtÆNDÉ, 15de febr. 1S96. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
