Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Vore gamle tjenere (Anna B. Wicksell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man tænker sig, at virkelig hver familie, som overhovedet har tjenere,
ogsaa i sin mon, frivillig eller gjennem opinionens eller til og med
lovens tvang, blir med paa den, rækker til at sikre alle.
Pensioneringen gaar nemlig for sig paa følgende maade. Naar der
i en familie ansættes en ny tjener, saa indsættes for dennes regning i
en rente- og kapitalforsikringsanstalt en liden sum. Man kan her i
Stockholm give det efter to serier, den ene begyndende med 3 kr., den
anden med 5 kr. Blir samme tjener ogsaa næste aar i samme families
tjeneste, saa betales da det dobbelte beløb, altsaa 6 eller 10 kr. Det
tredie aar betales 9 eller 15 kr., og saaledes fortsættes til det femte
aar, da indskuddet er gaaet op til respektive 15 og 25 kr. Blirtjeneren
fremdeles i samme familie, fortsættes nu hvert aar med denne maxi
mumspræmie. Flytter derimod tjeneren, blir det for familien at begynde
paa nyt igjen med den nye tjener, og for tjeneren at begynde paa nyt
igjen hos den nye familie. Er en tjener paa denne maade blevet gammel,
er der altsaa hvert aar indskudt en vis sum for hendes alderdom, og
man ser let, at jo længere hun har kunnet blive i sine respektive tje
nester — hvilket vil afgive et ret godt maal paa hendes brugbarhed —
desto større er den samlede sum blevet. Ved i almindelighed 55 aar
faar hun denne udbetalt og kan derfor kjøbe sig en større eller mindre
livrente, i heldigste fald nok til at hun kan leve af den for resten af
sit liv, eller altid en større eller mindre hjælp hertil. Men samtidig med,
at disse regelmæssige og planlagte indskud sker, er der fuld adgang
for tjeneren seiv til at sætte ind af sine opsparede penge, hvad hun
kan ville afse for dette brug, og hun kan gjøre disse indskud saa
smaa eller store, hun vil og naar det falder hende bekvemt,
Da den förening dannedes, der staar bagom denne pensionerings
affære, hævede der sig flere stemmer for, at man skulde jordre af tje
nerne, at de skulde indsætte paa sine bøger samme beløb som hus
bondsfolkene. Forslaget blev dog forkastet, efter hvad jeg synes fuld
kommen rigtig. Er det først anerkjendt, at det er herskabernes skyl
dighed at sørge for sine gamle tjeneres alderdom, saa kan man ikke
gjøre denne skyldighed afhængig af tjenernes egen større eller mindre
ligegyldighed for fremtiden, større eller mindre omtanke i det hele taget.
Hvad man kan tilgodese, og hvad der ogsaa i den her beskrevne ord
ning er tilgodeseet, det er herskabernes naturlige ønske om altid at yde
i større proportion til en tjener, de er fornøiet med end til en, de ikke
er fornøiet med. Foruden det, at nemlig altsaa selve indskuddene regel
mæssig stiger efter som en tjener blir i samme familie, er der heller
intet som hindrer, at familien kan lade sin paaskjønnelse af særskilte
tjenester, pigen har gjort den, f. ex. ved trofast pleie under sygdom e*
lign, eller sin paaskjønnelse i almindelighed af hendes dygtighed eller
snilhed tage sig udtryk gjennem extra indskud i vedkommendes pen-
Nylænde, iste april 1896. 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
