Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Anvendt fysiologi: Husmoderens kald (Caroline Steen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til det om materiale. Maskineriet, der driver dette apparat, arbeider
derfor ogsaa utrættelig og tør aldrig hvile, hvis ikke arbeidet skal gaa
istaa — organismen dø. Dette er hjertets og blodomløbets arbeide.
Og vi følger blodet paa dets vei. Det har været i lungerne og hentet
surstof, det har optaget den flydende næring fra fordøielseskanalen —
det kan nu tilgodegjøre et cellekomplex — hvilket skal det vælge? Det
maa rundt overalt — det deler sig, saa hver faar sit; men strømmer
rigeligst til, hvor i øieblikket arbeidet er mest intenst — til muskelcellerne,
forat de ved sin sammentrækning kan bringe en bevægelse istand, — til
bencellerne, forat vore knokler kan have den fornødne fasthed og elasticitet
til den opreiste stilling og kjække holdning, der udmærker det sunde
menneske, — til kjertelcellerne, at de kan udsondre de komplicerede
stoffer i den passende mængde og det passende forhold, hvad enten
det nu er fordøielsesvæsker til brug for vort eget legeme, eller udson
dringer, som vi trænger at blive kvit, enten fordi de vil skade os, eller
fordi de skal afgive mulighed for en ny generation af et saadant vid
underlig bygget lidet menneskebarn, eller fordi de skal afgive næringen
til dette samme nye vidunder, — til hudcellerne, for at de kan være
betryggende værn mod vore smaafienders indrykken, bakteriernes
legioner, — til nervecellerne, hvad enten det gjælder at opfatte indtryk
fra udenverdenen, eller det gjælder at lede disse indtryk til og fra be
vidsthedens sæde — hjernen. Vi opfatter ikke noget som seet, som
hørt, som følt eller i det hele „tornemmet“ uden cellearbeide. Vi tænker
ikke en tanke uden hjernecellerne arbeider. Det fænomen, et legemlig
og aandelig sundt menneske, er udslaget af det „harmoniske“ celleliv;
men dette betinges igjen af, at godt materiale tilføres — af en „pas
sende“ ernæring.
V.
Ög nu konklusionen? Den giver sig seiv. „Ernæringen“ ivideste
forstand er husmoderens sag. Paa hendes opfattelse af denne sags be
tydning, paa hendes forstaaelse af denne sags praktiske udførelse beror
det, hvorledes kommende generationer skal føre menneskeslægten videre.
Paa hende beror det, om kvinderne skal kunne beklæde selvstændige
stillinger med samme dygtighed som mandens trods sine kvindelige
eiendommeligheder. Paa hende beror det, om mændene skal anerkjende
os som deres „sideordnede“ medhjælp og kammerat. Kort sagt, paa
hende beror det, om slægten skal gaa frem eller tilbage.
Saa meget skal vi alle vide. Om vi saa vil tage det arbeide paa
os at sætte os ind i de videnskaber, der skal udvikle os for denne
116 Nylænde, iste mai 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
