Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Sætterskernes klub (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i nævnte typografernes resolutions krav i og 5, der lyder saaledes:
4. At mandlige sætterlærlinge og kvindelige sættere uanseet alder ikke
maa beskjæftiges mere end 8 timer daglig, spisetiderne iberegnet. 5. At
saavel sætteres som trykkeres arbeidstid indskrænkes til 9 timer daglig,
y4 times frokost og V4 times eftermiddag iberegnet. De mandlige
sætteres arbeidsdag vil efrer dette krav blive 8y2 time (9 timer med y2
times fradrag til frokost og efterm.); de kvindelige sætteres arbeidsdag
6 a 6y2 time (8 timer med fradrag at iy2 a 2 timer til spisetiderne
frokost, middag og efterm.). Altsaa en tidsforskjel a 2 a 2ya time.
Dersom dette krav angaaende arbeidstiden for os kvindelige sættere
blir gjennemført, vil dette bidrage til at stænge os ude fra faget og
gjøre en hel del af de kvinder, som har ofret sin bedste tid for at lære
arbeidet, arbeidsløse. Tvertimod beder vi om, at vi som hidtil, kan
faa beholde den for de mandlige og kvindelige sættere fælles arbeidstid
da seiv en begrænsning, som f. eks. at negte os kvindelige og ikke de
mandlige sættere ret til overarbeide, vil foraarsage, at vi efter en saa
dan ordning vil faa større vanskelighed med at skaffe os arbeide. At
ovennævnte foranstaltning af sundhedshensyn skulde være mere nød
vendig for os kvindelige sættere end for de mandlige finder vi ikke,
da sundhedstilstanden iblandt os er ligesaa god. —
Ved mødets slutning stiftedes sætterskernes klub.
Det er os en glæde at se arbeidende kvinder staa paa post mod
den separate beskyttelse. Hvert skridt her er betænkeligt. I udlandets
store byer har vi seet, at en mængde kvinder og deres talsmænd har maattet
kjæmpe mod beskyttelseslovene — ikke mod den almindelige arbeider
beskyttelse, men mod de fleste af de særbestemmelser,*) der skal gjælde,
naar kvinder benyttes i arbeidet, og som midt op i konkurrancen
indskrænker deres ret til frit selverhverv.
Dette har vi ogsaa tidligere oplyst om, og vi gjentar her, hvad vi
i 1892 udtalte i anledning bestemmelsen om, at kvinder ikke maa be
nyttes til arbeide under dagen ved bergværker: „Denne paragraf har
vistnok en meget ringe aktuel betydning for kvinderne i vort land.
Men en saadan indgriben og indskrænkning af sanitære og sædellge
hensyn peger ikke dedomindre, hvad principet angaar, nedover skraa
planet. Næste skridt kan være en lov, der af lignende hensyn vil for
byde kvinder natarbeide og paaby.de en speciel maximalarbeidsdag for
kvinder. Det er en saadan retning i vor lovgivning, vi vil bede kvin
derne modsætte sig, eller rettere, vi vil bede dem være paa vagt, samle
sig og udtale sig, saa de ikke en vakker dag staar der berøvet sit
selverhverv og kneblet i kampen for tilværelsen“.
*) Indskrænkningerne (i fabrikloven) i anl, kvinders nedkomst modsætter man sig na
turligvis ikke
122 nylænde, iste mai 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
