Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Lidt mere angaaende fru Ræders stykke „Kvinden“ i „Samtiden“ No. 3 (E. R.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad det angaar, at kvindesagen „gaar i et feil spor“, og at dens
tilhængere falder fra, da kan fru Ræder ikke have fulgt med sin tid.
Tvertimod, kvindesagen faar fler og fler tilhængere,*) og bor faa det.
Den gaar i det rette spor. Den arbeider ikke for, at kvinden skal ar
beide mod manden, konkurrere med ham, men for at kvinden ogsaa
skal være et frigjort menneske, mandens lige i intelligens, en ven,
der staar paa samme aandelige niveau som ham selv. „Frigjort er
kvinden, jevngod med manden, hans herligste støtte/)
Fru Ræder siger: „eiendommeligt for vor tid derimod er vel de
ensidigt intellektuelt udviklede kvinder, som tidligt har tilegnet sig
kvindeemancipationens theorier og lært at beherske, hvad de anser for
sine kvindelige svagheder11 . Dem kjender jeg intet til nu, derimod kan
jeg erindre fra min ungdom, for kvindesagsarbeidet havde sat mærke,
at der var enkelte uheldige exemplarer af den slags.
Min erfaring gaar altsaa her stik imod fru Ræders.
Jeg tror den slags uheldige udvexter blir mer og mer sjeldne, efter
som kvinder faar den samme uddannelse som mænd, den samme
skolegang.
Saa enig man i meget kan være med fru Ræder i hendes opfat
ning af „det moderlige i kvinden, som hendes livs inderste kjærne“,
saa misvisende förekommer det mig, er hendes stilling til kvindesagen,
idet hun ligesom gaar ud fra, at den vil kvæle moderfolelsen. Istedet
for at vi netop har kvindesagen at takke for, at den vil udvikle den af
naturen nedlagte moderfølelse til rigere, fuldere og storre opfattelse af
sit kald. Til storre anerkjendelse. Hvad det angaar, at „vor opdra
gelse som kvinder var forsømt, vi havde glemt at udvikle vor evne
til selvfornegtelse11 , da vil jeg raabe ve! over hver hver den mor, som
udvikler sin datter i selvfornegtelse, men glemmer, at hendes sonner
trænger den samme lære.
Som regel tror jeg, vi kvinder er født med mere selvfornegtelse
end mænd, at det derfor blir moderens opgave at vogte mere paa sine
gutter i dette stykke. Det er ialfald min erfaring som mor.
E. R.
*) Kan bevidnes af Red.
**) Efter et digt af C. J. Anker over C. Collett i „Nylændes“ januarhefte,
Tilsendt redaktionen:
La Fethme contre VAlcool par M. Louis Frank, Advokat a la Cour de Bruxelles
Vice-præsident de la Fedération Feministe Universelle. Bruxelles 1896.
Nylænde, 15de mai 1896. 135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
