Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Om fremtidens kvindesag (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti] nutid og r fremtid. Bestræbelserne gaar allerede nu haand i haand.
„I, med og under11 arbeidet for ligestilling forkyndes jevnbyrdigheds
ideen, Et lidet exempel: Intet har vel mere end arbeidet for stemmeret
aabnet kvinders øine for, hvor udpræget mandligt det samfund er, som
vi lever i, og hvor kvindeligheden maa lide nød i et saadant samfund,
og hvor nødvendigt det er, at det maa omdannes mere i kvindens
billede. Intet argument for stemmeret har oftere været benyttet end
det, at kvinder er forskjellige fra mænd, at mænds og kvinders evner
maa udfylde hinanden, for at et menneskeligt samfund skal kunne
skabes. Ikke som et endeligt maal, men som et nødvendigt og et
saare mægtigt middel til noget større har man fremholdt den formelle
ligestilling. Dette tror vi er tilfælde i de fleste lande. Men ganske
specielt har i vort land kvindesagsbestræbelserne været baaret af jevn
byrdighedsideen, og det ifølge tradition.
Læs Camilla Collett, vor første og ældste forkjæmper (som ogsaa
foredragsholderen hyldede paa den smukkeste maade) og se, hvor hun
har fremholdt nødvendigheden af en saadan «omvurdering af værdierne11 .
Udfra dette syn er det hun til forfærdelse for fanatiske heltedyrkere
har angrebet „overmennesker“ — som en Göthe, en Byron, en Napo
leon — med samme skarphed som hverdagstyrannerne.
Læs saa Aasta Hansteen fra hendes første skrift til artiklen idag!
Og denne tradition er paa en eller anden maade vedligeholdt af de
yngre kvindelige forkjæmpere. Det er jo netop denne tendens, dette
oprør imod det inhumane mandssamfund, den ensidige mandso/Vatf
ning, som uklare hoder har forvexlet med mandshad
Men om end forkyndelsen baner veien for jevnbyrdigheden, saa er
der vel neppe tvil om, at det er den, som senest vil virkeliggjøres, og
forsaavidt kan vi nok gaa med paa at betegne netop disse bestræ
belser som fremtidens kvindesag.
Dr. Sigurd Ibsen udtalte tilsidst, at der allerede nu i det offentlige
liv kunde spores en tendens til humanisering, som han tilskrev kvin
dernes indflydelse. Vi tror, at naar denne kvindeliggjørelse af sam
fundet i den sidste tid har vist sig sterkere, saa kan det for endel
tilskrives et bevidst frigjørelsesarbeide, men med foredragsholderen er
vi enig i, at det længe maa have arbeidet i det skjulte, «gjennem
tusen smaa vandaarer11, førend en saadan indflydelse har kunnet gjøre
sig gjældende. Vi for vor del mener, at man nærmest maa søge
tilbage til kristendommens fremtræden, hvis man vil flnde kilderne
til denne fremtidens kvindesag.
Til indsendere. Flere af de indsendte artikler, som helst burde kommet
ind strax, har vi desværre ikke kunnet tinde plads til i dette hefte. Den ledige plads
var opabonneret for længe siden. Red.
NYLÆNDE, 15de mai 1896. 139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
