189 (Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Min sommersang (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunde jeg faa sagt dig, som det skulde siges, at dine børn, de lyse
blommer med det klare, himmelvendte, skyldfrie blik er skabningens
ypperste! At de, og bare de, er det eneste paa jord, som aldrig skuffer
og bedrager!
Menneskene mister sin glans, en for en noget var det med
dem alle; ti alle havde syndens arv. Og dyrene? Seiv sødest fugl
med uskyldsklare kvidder, kan grusomt myrde, hakke hjernen ud af
sit offer, ribbe og plyndre! End liden vinget sommerfugl? Mister støvet,
naar jeg rører ved den!
Men du, skogens ranke træ, og du markens svaiende græsstraa,
og allermest du, engens lyse, fine blomme aldrig har du skuffet
noget levende væsen. Om jeg stirrer paa dig gjennem forstørrelsesglas,
som vilde gjøre menneskets hud til grovest lær og hans øie til et
bergtrolds, saa blir du bare finere og fagrere, du naturens mesterstykke,
du engens lyse, fine blomme, som endnu aldrig bedrog!
Og derfor ikke fordi du er saa fager, ikke fordi du dufter saa
bedaarende sødt i sommernatten men fordi du aldrig skuffed eller
bedrog, fordi synden gik dig forbi, glemte dig, da den mærked os
andre derfor elsker jeg dig mest, du skogens ranke træ i sommer
nattens sus, du svaiende græsstraa udenfor min dør, du uskyldsrene
blomme paa min eng!
* *

Men fordi du var god, du sommerens taalmodige plante, som
intet begjærer og intet ønsker udenfor den plet, Gud herren satte dig
paa, fordi dit kjærlighedsliv var finere og aandfuldere end alle andre
skabningers, fordi du aldrig ønsked engang at møde og kysse din
elskte, men bare sendte en hilsen med vinden eller med en vinget gjæst,
som du kvæged med din blomstervin og mens han drak, drak du
bare taus med skaalen for din elskte ude paa vidden, og fæsted saa
hemmelighedsfuldt ved gjæstens vinge din hilsen i lidt blomsterstøv, at
ikke din fagre slægt skulde dø og fordi du saa slog dig til ro med
det, ikke havde mere at attraa derfor var det, at du blev skaberens
yndlingsbarn og fik slippe jordens vinter, fik lov at sove og drømme
sødt i jordens skjød, mens vi andre, mennesker og dyr, maa fryse og
stræve og længes efter sommer!
Og ikke maa du sørge over, at du ingen tunge fik med den
synder og saarer vi som værst ikke over, at du ingen hænder har
til at strække ud med dem griber vi efter ting, vi ikke maa ha
ikke over, at du ingen fødder fik med dem gaar vi did, vi ikke
skulde gaa!
Nyi.ændk, idse juli 1896. 189

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/nylaende/1896/0197.html

		Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 / 189 (1887) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|