Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Anvendt fysiologi: Om hjertets bevægelse og kredsløb (Caroline Steen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kamrene presser, hjertekamrene slynger. Vi ser ogsaa, hvor ujevne
hjertekammervæggene er imod forkammervæggene, hvilket skyldes papil
larmusklerne, som ender i de fine senestrenge, der holder hjerteklap
perne paa sin plads under lukningen. Vi ser, hvor glat og speilende
hjertevæggene er væggen er tapetseret med en fin hud udenpaa
beklædt af en iigeledes glat og speilende hinde, som atter slaar sig om
og danner en pose, hvori hjertet hænger. Undersøger vi muskel
traadene i denne hulmuskel, finder vi, at de er slyngede saaledes ind
i hinanden, at begge hjertekamrene samtidig maa trække sig sammen og
begge forkamrene samtidig. Det merker vi os, og ved gangliecellerne (nerve
celler) i selve hjertet bringes disse sammentrækninger til at ske afvexlende,
saa at forkamrene afslappes og optager blod, mens hjertekamrene trækker
sig sammen og udslynger blod. Afslappes saa hjertekamrene, presser
samtidig forkamrene blodet ind i hjertekamrene, der atter slynger det
ud, mens forkamrene optager nyt og saaledes i al evighed, til det
staar stille for bestandig. At denne afvexlende sammentrækning
systole og afslapning diastole sker i passende tempo og i en
bestemt takt er af yderste vigtighed, og der gaar til hjertet nerver fra
centralnervesystemet, der sørger herfor. Ca. 70 gange i minutet trækker
hjertet sig sammen, og hver gang udslynges ca. 70 ccm. blod af hjerte
kamrene og optages ligesaa meget i forkamrene.
Lad os nu se paa rørsystemet aarerne. Vi vil først betragte
de aarer, der er i direkte forbindelse med hjertet. Vi ser strax, deres
vægge har forskjellig tykkelse og forskjellig stivhed. De aarer, der
fører til forkamrene er tyndvæggede og slappe, de aarer, der fører fra
hjertekamrene er tykkere og stivere særlig den for venstre. Under
søger vi væggenes bygning finder vi alle beklædt indvendig med en
lignende fin hud, som hjertet, saa kommer et lag, der i de store stive
aarer mest bestaar af elastiske traade, iøvrigt af glatte muskeltraade og
yderst en bindevævshinde. De aarer, der optager blodet fra hjerte
kamrene er da de sterkeste og mest elastiske, fordi de skal modtage
ved ét stød pludselig en tilvæxt af 70 ccm. blod var de stive,
eller var de tynde, kunde der være fare for bristning. Ved alderdom
eller ved forgiftninger kan de elastiske traade ødelægges, aarerne blir
stive, og det er en farlig sag. Disse hovedaarer pulsaarerne
deler sig nu i mindre og mindre aarer, der mister mere og mere af
sin elasticitet, og hvor muskellaget spiller en større og større rolle,
indtil ogsaa dette taber sig og vi har en ny slags aarer, der kun be
staar af den fine hinde —, haarrørsaarerne. Disse er saa fine, at de
maa sees i mikroskopet i flere hundrede ganges forstørrelse, og de for
grener sig nu rundt i alle organer i de inderste kroge haarrørs
nettet. Den fine væg, de har, tillader end yderligese blodvædsken at
sive ud i spalterummene mellem cellerne, (vi kalder denne vædske
Nylænde, i aug. 1896. 213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
