Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Den internationale kongres i Berlin (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indløbne mængde af svar, de ofte høist eiendommelige breve, den
hjertelige imødekommenhed her, den ængstelige tilbageholdenhed der,
den almindelige anerkjendelse af foretagendet fra udlandets side — gav
de kvinder, som havde paataget sig den vanskelige opgave, altid nyt
mod til at ofre sig med iver for arbeidet. En vanskelig arbeidstid, en
uafladelig møie, en umaadelig interesse skulde der til for paa saa kort
tid at faa samlet en saadan skare af betydelige kvinder fra ind- og
udland til kongressen, at det kan give et billede af kvindearbeider og
kvindebestræbelser. Det er hensigten med denne kongres, at kvinderne
udveksler sine tanker, gjensidig fremviser sine arbeidsomraader, med
deler hinanden om kvindernes retslige stilling og saaledes knytter et
forhaabentlig fast baand mellem de enkelte arbeidere og landene ind
byrdes. — Det er ikke hensigten at indlade sig paa endeløse diskus
sioner eller at fatte resolutioner, som dog ikke kan føre til noget, det
ligger i det hele taget ikke fore at søge de vigtigste sager bragt til en
løsning. I disse henseender kan en saadan kongres vistnok give im
pulser, men aldrig have nogen afgjørende indflydelse. Stræbsomme,
alvorsfulde dage er det, vi gaar imøde, men ogsaa store herlige dage
kan det blive, og efter alt at dømme vil de blive det. Thi der toner
noget gjennem den hele kvindeverden, som minder om Kingsley’s ord:
„0 salige fremtid! o sørgelige fortid!" Draget af en herlig idé samler
kvinderne sig, om gammel eller ung, om rig eller fattig, om fra de
frieste lande eller fra de mest undertrykte, — én tanke behersker dem,
én følelse besjæler dem: at tilhøre menneskeheden fuldt og helt som
jevnbyrdige medlemmer.
Saa vær os da hjertelig velkommen I fra de fjerne lande, fremmede
og dog venner. Og I tyske kvinder, som føler med os, kom til os
med den stolte og glade følelse, at tyske kvinder engang blev høit
priset som kjæmper for sit fædrelands befrielse, og at igjen en tid er
brudt frem, da den tyske kvinde vil gaa i fortroppen som forkjæmper
for ret, retfærdighed og sædelighed".
3f :fc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
