Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Literatur. S. Obstfelder: Korset, en kjærlighedshistorie (M. D.) - Fru Mallings bøger (A. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føler, at hun har en hel graatsjø i brystet og hos ham kan hun graate.
Han har ofte følt, siger han, „at det var en tung byrde, der laa ved mit
bryst, at det at holde hende medens hun graat, var som for en mor
at føde et nyt menneske til verden’1 . Men han har ondt for at faa
oie paa hende i den verdens mangfoldighed, som han er saa sky for.
„ — — Det som i virkeligheden er kvinderne, disse lærerinder og disse
kasserersker, disse baldamer og disse matroner, det er ikke kvinden,
kvinden er et fantom 11 .
Dette fantom har han saaledes indlemmet i sjæl og sind, saa han
i den modne kvinde kan se pigens slankhed, jomfruens stille undren,
ja endogsaa barnet med den vaagnende villie. Fint og ægte er det,
naar han kjender den kvinde, han elsker, igjen i billedhuggerens væsen og
værker. Skulde han ikke kunne finde spor af sit fantom, d. v. s. det ideale,
i livet, finde det ogsaa der, hvor de bedste folelser har holdt sig friske,
skal de endelig først have været paa vildstraa? Det ser ud, som disse
digtere mente det. Det er godt, at han har seet, hvor meget skjønt og
lykkeligt, hun kan bjerge med sig ud af samfundets ækkelhed, ogsaa
hvorledes han kan drive hende ud i døden, naar hun først har opgivet
sig seiv. Og naar han i symbolets fulde glans hæver hende op af
dybet, kan vi trøste hans saare samvittighed med, hun er ikke død!
Dette Obstfelders sidste digt er skjønt, men ikke skjønt nok. Hist
og her er indholdet ikke rigtig friskt, det byr imod. Novelletten „Liv“
var mere fuldendt trods episoden å la Zola.
22de november 1896.
M. D.
Fru Mathilde Medling har skrevet en række af bøger, som vist
nok størstedelen af „Nylændes“ læsere har stiftet bekjendtskab med.
Hendes bøger har vakt berettiget opmærksombed og fortjener at være
kjendt og skattet.
Hun har studeret den interessante franske memoire-literatur, og paa
grundlag af dette viser hun os en svunden tids mennesker. Meget ofte
bruger hun de skildrede personers egne ord, og naar hun lægger dem
andre ord i munden, er disse saa karakteristiske, at man forstaar, at
saaledes kunde Napoleon, som i „ Guvernörens frue", eller Rousseau i
Eremitage-idyllen have talt. Disse mennesker skildres saa naturlig, at
vi føler, saaledes var de. Vi forstaar dem, disse kvinder, der vistnok
var forskjellige fra os, men dog lig os i alt almenneskeligt. Naar vi
314 Nylænde, iste decbr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
