Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Føljeton: Gammel arv (Af Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var maleriske mod disse tertepene stakitterne! Men saa var det jo
saa meget mere af kunst herinde, iheatret og maleriudstillingerne, de
var hendes liv her.
Hun skygged med haanden og saa nedover grusgången, hvor lys
og skygge faldt saa morsomt og rart.
Dumt igrunden, at hun havde holdt op at male; synd at lægge
bort noget, hun allerede havde lært saa meget af. Hun havde jo ligget
herinde et par aar, før hun blev forlovet og lært at tegne og male, og
fra den tid havde hun mange veninder, som gik og saa medlidende
paa hende som paa en frafalden. Naar hun kom op paa atelieret til
en af dem, saa kunde det nok imellem begynde at krible i hende, og
lugten af maling havde en egen æggende virkning. Men hun havde
bestandig havt en fornemmelse af, at Halfdan helst vilde hun ikke
skulde male, og seiv havde hun en vis frygt for, at naar hun først be
gyndte igjen, saa vilde det komme til at optage hende for meget,
kanske skille hende fra Halfdan, og — samlivet med ham var ikke til
at bytte bort med noget i verden.
Hvor blev det af ham ikvæld?
Jo, der kom han opover gangen, varm og træt efter arbeidet.
„Hu“, pæsed han, „sligt mas med alle disse lugekjærringerne, som
aldrig er fornøiet!"
Han kasted sig ned ved siden af hende. Hun lo. „Ja, disse luge
kjærringerne dine! Men de er igrunden uhyre maleriske, naar de sidder
saadan paa hug nedover sengene og luger med kaffebrune hænder“.
„Ja, de har ikke fuldt saa hvide hænder som du, lille prinsesse \“
„Fy nei, kald mig ikke prinsesse; jeg er saa radikal, ved du, at
jeg taaler ikke kongelige titler“, spøgte hun.
„Ja, det hører jo med til kunstnere at være radikal 11 , erted han
„Kunstner? det var letvindt maade at bli kunstner paa, uden at
ha begaat et eneste kunstværkF
„Aa, de kommer nok med tiden, for alting ser du paa med kunstner
øine. Tror du ikke jeg saa, hvor „kunstnerisk“ du sad og skygged
med haanden, da jeg kom opover gangen, og — ikke engang disse
fæle lugekjærringerne mine kan du se paa med almindelige menneske
lige øine; for dig blir de straks „maleriske“. Stemmen var lidt ironisk
„Du Halfdan, du er igrunden livende ræd for, at jeg skal bli maler
inde?“ prøved hun sig frem.
„Ræd — aa nei, men en slig ubegavet eller, om du vil, ukunst
nerisk fyr som jeg, vilde nu helst ha en lidt almindelig kone, ser du.
Og desuden, en gartnerkone, som tillige er kunstnerinde, det har ikke
forekommet i annalerne før’{.
„Nei, saa pudsig som du er med det, at du igrunden skammer
>
4G Nylænde, februar 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
