Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste mars - Føljeton: Gammel arv (Af Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke noget andet var endda vigtigere. Aandslægtskab maatte der være.
Noget sludder formodentlig, at ikke søskende, eller ialtald søskende
oørn, fortrinsvis burde gifte sig med hverandre! Mennesker fra to for
skjellige kloder kunde jo aldrig bli lykkelige sammen, seiv om de elsked,
saa det knaged i væggene!
Hun saa bort paa ham, mens han sad der og spiste med slig
gutteagtig god appetit og rakte hende sin kop for at faa mere the.
,,Skal du alt ha mere?” sa hun uvilkaarligt. Hun havde ikke be
gyndt paa sin endda.
Og hun grunded videre; tænkte paa, hvilke forskjellige hjem de
kom fra. Hans slægt saa gammel og konservativ, hvor alt gik i regel
mæssige, snodige baner — endelig ingen slingring udenfor de op
trukne spor, hold dig fremforalt til privatlivet.
Og saa hendes, ung og gjærende, med alleslags moderne tendenser,
den ene efter den anden kastende sig ud i livet med freidigt mod.
Aa, 3et var saa forskjelligt altsammen! Og hun begyndte en
sammenligning mellem Halfdan og en af brødrene; hun turde ikke tage
den, hun likte allerbedst af dem, men den, hun likte næstbedst, og blev
stormende glad, da hun opdaged, at sammenligningen alligevel alt i alt
faldt ud til bedste for Halfdan. Nu smurte han sig sandelig nok et
smørbrød.
Aa, han var en prægtig, kjernesund gut! Og hun kasted servietten
og var i ett nu borte hos ham.
„Se saa, nu er det overstaat altsammen for denne gang!”
Han saa forbauset op, for han kunde aldrig vænne sig til alt dette
pludselige hos hende.
„Hvad for noget er overstaat?”
Var det muligt, at han alt havde glemt det altsammen ? druknet
det totalt i seks stykker smørbrød og to kopper the?
„Aa, alt filleriet vel!” svarede hun; nu gad hun ikke længer gruble
over noget mere, „Og nu er vi igjen Adam og Eva i paradis”.
Han drog lidt paa smilet og begyndte at lægge servietten sammen.
„Ja, det holder jeg med dig i”, sa hun leende, „for havde du ikke
været mæt nu, saa tror jeg, vi havde maattet begynde at søge et eller
andet slags legat for skrubsultne mænd !”
Og saa fik hun ham med ud paa trappen, hvor hun gav sig til
at arrangere et lidet dessertbord med portvin og kager. Det var ogsaa
en af Halfdans hyggelige egenskaber og som viste hans ufordærvede
natur, at han var saa glad i kager. „Saa, nu skal vi holde fest du
og jeg, et lidet bakkanal herude paa trappen!”
Hun skjænked i glassene.
Nylænde, iste mars 1897. 69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
