Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de mars - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fandt meget vellykket, var prellet fuldstændig af mod hans arbeids
pantser. Naar Halfdan var optaget af noget, saa var han det tilgavns.
Sorterte han frø, saa sorterte han frø, og dermed basta.
Astrid gik slukøret ind i stuen igjen. Hvor længselen hjem kunde
tage hende slige dage, rive og slide i hende med voldsomme ryk!
Men nei, hun vilde ikke give sig over; snart blev jo Halfdan færdig
med sit arbeide for idag, og saa kom han ind til hende og var sød
og hyggelig og deilig, slig som bare han kunde være det. Og saa
tændte hun op og gjorde det rigtig lyst og festligt, til han skulde
komme.
„Naa, du er flot med lamper, Astrid14, sa han, da han endelig
kom ind.
„Aa ja, men lad mig faa lov“, bad hun, „jeg skal heller spare det
ind paa noget andet, for du ved, jeg" elsker jo alt, som smager af
festlighed 14 .
Han smilte. Seiv tænkte han aldrig paa sligt. Hun sprang ud i
kjøkkenet for at give pigen en besked om aftensmaden. Da hun kom
ind igjen, havde han tændt piben og taget en bog. Hun saa efter,
hvad det var for en.
„Nei, men Halfdan, hvor længe skal du læse i den der Dantes
komedie? I alverden, at du kan kose dig saa med alt dette helvedes
stellet, som han fraadser saa i at beskive!44
„Du ved da vel, at det er noget af det første, som er skrevet? 44
spurgte han.
„Aa ja, ja da; men jeg blir saa evindelig lei af at se paa, at du
aldrig blir færdig med at læse i den! 44
Ærgerlig gik hun bortover gulvet,
Der laa en dansk studie over Dante ogsaa med et billede af ham
udenpaa. Isch, saa fæl han saa ud, med en sur, jeipete mund. Ja,
naturligvis, slig maatte den se ud, som tilbragte sit liv med at skildre
helvede! Borte paa hendes eget skrivebord laa en digtsamling, illu
streret af en af malerne. Hun bladed i den. Sligt kunde da almin
delige dødelige mennesker forstaa: stemningsfulde digte, som talte nu
tidsmenneskets sprog, og hvor blaa blomster smøg sig indimellem alle
steder, eller hvor en bjerk stod og strødde gule blade udover et trist
digt. Men det forstaar sig, den var ikke hundre tusen aar gammel
denne bogen, og saa gammelt og fastslaaet maatte alt det være, som
Halfdan skulde ha nogen respekt for! Hun satte sig til at læse i
den og traf paa et digt, som var — naa ja, det varfor nutidsmenneske
agtigt. Aa ja, naturligvis var dette noget juks mod Dantes sublime
vers, og naturligvis havde Halfdan ret i dette, som i alt andet.
(Forts.),
82 Nylænde, 15de mars 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
