Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Hustruens navn (W. B. K.) - Kvinderne maa med i samfundsarbeidet! (Karen Hagmann)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titel eller fornavn eller begge dele nævnt) er en fornærmelse mod hende.
Det er ikke vidtloftigheden man her har været bange for. Oftest blir
den ikke storre end for. Og hvad tydeligheden angaar, hvor den vil
lide noget ved dette, vil hun vide at hjælpe sig akkurat lige godt som
den tid, hun var frøken.
Selvhævdelse og hengivelse er for hver eneste en af etisk værd.
Til grund tor, at familien stiftes, ligger i første række hengivelsen;
symbolet er der familienavnet. Men man blir ikke for andre, hvad
man kan og bør være, om ikke selvhævdelsen er der; og symbolet for
dette er altid ens eget navn. Det maa ikke slettes.
W. B. K.
Koinderne maa med i samfundsarbeidet!
Ja, har jeg ofte hort som svar paa sporgsmaalet om kvinders
stemmeret, de selvstændige, selvhjulpne kvinder bor med de bor ha
stemmeret.
Dette er jo, som man ser, en stor indrommelse langt storre
end Norges storting finder for godt og retfærdist at gjøre. Men vil
man saa nærmere undersoge, hvad der forstaaes ved en selvstændig,
selvhjulpen kvinde, vil kanske indrømmelsen mindske i størrelse. Dette
er nemlig kun den kvinde, som i rede penge indbringer nok til sit
livsophold, til udredning af skatter osv. Mandssamfundet som frk.
Gina Krog i sit foredrag om kvinders deltagelse i samfundsarbeidet
har kaldt det staar ikke hoit nok, er ikke voksent til at værdsætte
gift kvindes arbeide. Hendes stilling er og blir for det den af manden
forsorgedes wselvstændig. Manden selv er nok baade rask og villig
til at indromme, at hendes arbeide er stort ja, han gaar endog saa
langt, at han bukkende vedgaar det at staa øver hans eget; men kom
mer hun med krav paa retten til at værge sine egne sine børns
sine sostres interesser ved at ha en stemme med ved samfundssager, —
nei, da blir den høflig bukkende kavaler til den ægteskabelig myndige
herre! Det er sin autoritet — sin magt det gjælder at værge.
Og saa gribes der efter grunde: Hjemmets lune hygge, husets
fred vil bli forstyrret! Barna vil bli forsømt —- hele det ægfeskabelige
forhold forskjovet! Man skulde tro, det gjaldt at redde samfundet
Nylænde, iste oktbr. 189?. 255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
