Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Føljeton: Fra svundne tider (Nanna Thrane)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth:
Det sagde du godt! „Du“ og „mig“ — med en klang, som kom
fra hjertet og skulde gaa til hjertet. Var det en gnist af haab, som
tændtes i din sjæl?
Ministeren:
Jeg ved, at enkedronningen har stor tiltro til, hvad du siger. Du
vil gaa i forbøn for mig!
Nei, jeg vil ikke!
Elisabeth:
Ministeren:
Vi var venner fra barndommen af — i vort fædreland.
Elisabeth:
Jeg troede ikke, at jeg var den første, som glemte det, du trofaste
barndomsven! Jeg behøver ikke at kalde dig greve — for nu er du
eventyreren slet og ret igjen, som du var, før du svang dig op til hæder
og værdighed.
Ministeren:
Korrimer du for at haane mig, nu da du tør?
Elisabeth:
Jeg kommer for at se dig — engang til. Eller jeg kommer kan
ske af nysgjerrighed. Er du ræd? Ræd for imorgen? Imoigen vil
mange glæde sig! Du svarer ikke. Skal jeg bede vogteren om lys,
saa jeg kan se, om du er bleg? Enkedronningen vil vist gjerne høre
lidt om en slagen fiende!
Ministeren:
Hvem har sendt dig?
Elisabeth:
Hendes majestæt enkedronningen tillod mig at se dig. Hun stolede
paa, at ondskab og had vilde lægge mig ordene i munden.
Ministeren:
Det havde hun ret i! En forsmaaet kvindes had finder nok ord !
Elisabeth:
Du tror, at du kan saare mig? Det kan du ikke. Du er en fal
den storhed. Ingen bryder sig om, hvad du siger mere. Men du
292 Nylændf., iste novbr 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
