Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Husholdningsafdelningen ved frk. C. Bonnevies skole i Kristiania (Christiane Bonnevie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forekom mig, om ikke absolut unyttig saa dog ikke paa langt nær
svarende til det krav, der bør stilles. Efter min mening har den heller
ikke hjemme i den egentlige barneskole, hvor desuden nutidens udvidede
krav til fagenes mangfoldighed gjør det omtrent umuligt at skaffe den
en, om end btot tilnærmelsesvis, fyldestgjørende plads. Medens mine
elever endnu var smaa, udkastede jeg da foreløbig en plan for deres
10de skoleaar, det aar, da jeg beregnede, at en flerhed af dem vilde
komme til at forberede sig til konfirmation. Det er heldigt, at de
unge piger dette aar hviler en stund fra det ofte lidt overvældende
aandsarbeide, der i barneskolens sidste aar lægger beslag paa deres
tid og kræfter, og som i vore dage for de flestes vedkommende gjen
optages senere. Ved siden af konfirmationsforberedelsen er det godt,
at de beskjæftiges i stilhed med praktisk og for deres helt harmoniske
udvikling gavnlig virksomhed. Disse tanker laa til grund for opret
telsen af min skoles saakaldte praktiske efterkursus, der nu i sep
tember med et aars afbrydelse begyndte sit fjerde arbeidsaar. Planens
virkeliggjørelse frembød i begyndeisen ikke liden vanskelighed. Barne
skolen, der i 1889 begyndte med tre smaaklasser, havde trods hver
enkelt klasses lille og strengt begrænsede elevantal i 1894 antaget saa
danne dimensioner, at dens fuldstændig sunde videre udvikling truede
med at hæmmes af de ubekvemme forholde i en almindelig leiegaard.
Vistnok, lykkedes det at opdrive de nødvendige midler til opførelsen af
eget lokale, men inden det var under tag, kom det aar, da det gjaldt
at indfri mit løfte til mine nu snart voksne elever, at give dem leilig
hed til at lære madlavning, naar de var færdige med barneskolen. Ved
for det ene aar, skolen endnu var nødt til at fortsætte i det gamle
lokale, at lade fjerne en væg mellem to hvert især for behovet util
strækkelig store rum, fik jeg kjøkkenet midlertidig installeret, og kurset
begyndte nu sin virksomhed i september 1894, først med 16, lidt senere
ud paa aaret med 20 elever, fordelte i to grupper, A og B med respek
tive 3 arbeidsdage i ugen, hver gang fra 11 —2. Gruppe A bestod
omtrent udelukkende af skolens egne elever, som de tre dage i ugen,.
da gruppe B undervistes i kjøkkenet, fra 11—2 var optagne med hus
ligt haandarbeide, medens morgentimerne, de dage, de ikke var hos
presten, anvendtes til fortsat studium af enkelte skolefag. Gruppe B,
der bestod af elever udenfor, for størstedelen fuldvoksne unge piger,
fik kun undervisning i madlavning. De kunde efter eget valg tage
3, 5 eller 10 maaneders kursus. Denne gruppe, hvor udgaaende elevers
plads i løbet af skoleaaret stadig optoges af nye, kunde kun for deres
vedkommende, der besøgte kurset i 10 maaneder, med frugt tage del
i det kursus i kemi og fysiologi, der var knyttet til skolekjøkkenet.
At denne gruppe idetheletaget blev til, skrev sig fra først af fra grunde
af rent materiel beskaffenhed. Den var en praktisk nødvendighed, forat
296 Nylænde, 15de novbr 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
