Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siesta. 21
Thi det var en af hendes mange Speciali-
teter strax at kunne sortere alle de Udlændinger,
mellem hvilke hun færdedes, og hun pleiede at
forsikre, at hun kunde gjette en Mands Nationa-
litet, naar hun havde talt ti Ord med ham.
Men denne ordknappe Fremmede voldte
hende meget Hovedbrud. Havde han bare været
blond, vilde hun strax have gjort ham til Eng-
lænder; thi saaledes talte han. Men nu havde
han sort Haar, tætte, sorte Moustacher og en
fin liden Figur. Fingrene vare paafaldende lange,
og han havde et eiendommeligt Lag til at pille
ved Brødet og lege med Dessertgaffelen.
»Han er Musiker « — hviskede Mademoiselle
Adéle til sin tykke Ven.
»Ah!« — svarede Monsieur Anatole, — »jeg
er bange, jeg spiste formange Trøfler.«
Mademoiselle Adéle hviskede ham et godt
Raad i Øret, hvorover han lo og saa meget
forelsket ud.
Imidlertid kunde hun ikke give slip paa
den interessante Fremmede. Efterat hun havde
lokket ham til at drikke flere Glas Champagne,
blev han livligere og talte mere.
»Ahl« — raabte hun pludseligt, »jeg hører
det paa Sproget: De er alligevel Englænder!«
Den Fremmede blev rød i hele Ansigtet og
svarede hurtigt: »Nei — Madame |<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
