Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Folkefest.
saa brød Graaden frem voldsommere og vold-
sommere for hver Gang.
Han bøiede sig og knugede Ansigtet ind
i Forhænget. Den stive, sprukne Oliemaling
maatte være kold og tør at græde i. Den lille
Krop krympede sig sammen, han trak det
grønne Ben helt opunder sig og stod som en
Stork paa det røde. ;
Thi derinde bag Forhænget maatte de ikke
høre, at han græd. Derfor hulkede han ikke
som et Barn; men han stred som en Mand
mod en Hjertesorg. |
Naar Anfaldet var over, snød han sig i
Fingrene og tørrede sig paa sine Tricots. Med
det skidne Tæppe klinede han sin Graad udover,
saa det lille Ansigt blev ganske grimet, og saa-
ledes stirrede han et Øieblik ud i Folkefesten
med tørre Øine.
»Maman m’a pris mon sou« — og saa be-
gyndte det igjen.
Som Sudraget et Øieblik lægger Stranden
tør, mens den nye Bølge samler sig, saaledes
skyllede Sorgen i tunge Bølgeslag over det lille
Barnehjerte.
Hans Dragt var saa latterlig, hans Krop
saa spinkel; hans Graad saa bitterligt tung, og
hans Smerte var saa stor og voxen. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
