Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Aödekat. 69
Det var en Abekat, som var tegnet i Margen;
fortræffeligt tegnet — syntes jeg, især var den
brune Ansigtsfarve mærkelig. Interessen for
dette Kunstværk viste sig — Skam at sige —
stærkere end selve Schweigaard; jeg vaagnede
en Smule, bøiede mig forover, for at se bedre.
Ved at slaa Bladet om opdagede jeg, at
den mærkelige brune Ansigtsfarve kom af, at
hele Abekatten igrunden var en Kaffeflæk; Teg-
neren havde bare sat et Par Øine og lidt Haar
til; — det geniale ved Kunstværket skyldtes
egentlig den, der havde spildt Kaffeen.
Det var nok det, jeg vidste, at Cucumis
ikke kunde tegne, — tænkte jeg; men sin Proces
kunde han sgu.
Og nu kom jeg til at tænke paa Cucumis,
paa hans smukke Laud, den ærefulde Hjem-
komst, hvormeget han vist havde læst, forat
blive saa flink. Og mens jeg tænkte paa dette,
vaagnede min Bevidsthed lidt efter lidt, indtil
pludselig min egen Uvidenhed stod tydeligt for
mig i al sin gruelige Nøgenhed.
Jeg forestillede mig Skammen ved at maatte
»stige af«; eller — endnu værre! at være hin
ene Ulykkelige, om hvem det uforanderligt hedder
med uhyggelig Anonymitet: En af Kandidaterne
erholdt non contemnendus; — og som det stun-
dom hænder, at Folk gaa fra Forstanden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
