Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En god Samvittighed. 83
Men da den Fattige altid kjender den Rige
saameget bedre end den Rige kjender den
Fattige, saa har denne sidste tilegnet sig et
eget Sprog — en egen Tone, som Erfaring
har lært ham at bruge, naar det gjælder at
blive forstaaet; — det vil sige forstaaet saaledes,
at den Rige faar Lyst til at være velgjørende.
Nærmere hinanden kunne de aldrig komme.
Dette Sprog forstod den fattige Kone til
Fuldkommenhed, og Fru Warden havde snart
et Omrids af hendes elendige Tilværelse. Hun
havde to Børn — en Gut paa fire, fem Aar,
som laa paa Gulvet, og et lidet Barn ved Brystet.
Fru Warden betragtede det lille graaagtige
Væsen og kunde ikke begribe, at det allerede
var tretten Maaneder gammelt. Selv havde hun
hjemme i Vuggen en liden Kolos paa syv
Maaneder, som var mindst en halv Gang saa stor.
»De maa give Barnet noget styrkende« —
sagde hun; der foresvævede hende noget om
Kindermehl og Apelsingelée. |
Ved Ordene »noget styrkende« reiste der
sig et lurvet Hoved i Sengehalmen; det var en
bleg huløiet Mand med et stort Uldtørklæde om
Hovedet.
Fru Warden blev ræd. »Deres Mand?« —
spurgte hun.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
