Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En god Samvittighed. 89
En hel Yngel af lurvede Børn sværmede
om Vognen og gjorde, hvad de kunde, for at
bringe de Fede ud af Fatning. Men den Urok-
keliges Aand var i dem.
Og efterat han med et roligt Blik havde
maalt Afstanden mellem to Trappetrin paa hver
Side af Gaden, lod han de Fede langsomt og
Skridt for Skridt gjøre en Vending” — saa
skarp, saa knap, at det saa ud, somom den
fine Vogn maatte brydes i Stumper og Stykker,
men saa akkurat, at der ikke var en Tomme
hverken formeget eller forlidet paa nogen Kant.
Nu sad han atter rank som et Lys og
maalte endnu engang med Øinene Afstanden
mellem” Trappetrinene. Han noterede endog i
si Hukommelse Nummeret paa den Politibetjent,
der havde overværet Kunststykket, forat have
et Vidne at paaberaabe sig, om hans Beretning
ikke skulde blive troet i Stalden.
Fru Warden lod sig hjælpe i Vognen af
Fattigforstanderen. Hun bad ham se indom den
følgende Dag og gav ham sin Adresse.
»Til Advokat Abelle« — raabte hun til
Kusken; den fede Herre blottede sit Hoved
med et melet Smil, og Vognen rullede bort.
Efterhvert som de fjernede sig fra den fattige
Bydel, blev Vognens Bevægelser roligere og
Farten øgede. Og da de kom ud paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
