- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
4

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

Skolastikens Verdensforklaring

Kraften af de Udslagsformer, hvori samme Tankesæt
samtidigt gav sig Luft. Det var i de samme Aaringer, at
Pave Innocens III ikke blot lærte men gennemtvang som
politisk Kendsgerning, at Kirken er Solen, al verdslig
Magt kun Maanen, der henter sit Lys fra den. Det var i
de samme Aaringer, at Tiggermunkene fremkom,
Franciskanerne og Dominikanerne, der i brændende
Nidkærhed ofrede hvert Egenhensyn til Gud og desuagtet, eller
just derfor, blev Foregangsmænd paa alle Omraader
ogsaa paa Skolastikens. Sit bygningsmæssige Udtryk fandt
Skolastikens Blomstring i den samtidigt opstaaede,
gotiske Stil eller Spidsbuestilen. Udgaaet fra Nordfrankrig
fremkaldte den et Utal af prægtige Kirkebygninger, hvor
Bygherren ofrede sit Eje til Guds Ære, medens
Bygningen selv, en Skolastik i Sten, spidsbuet dristig skød op
gennem Fortidens Hensyn til Murflader og Masser,
skabende nye, høje, lyse Rum, forklarende alt, sideværts
støttet til Forstandens vel beregnede Stræbepiller og
-buer. For det mystisk anlagte Sind var her ligesom
fordum i de rundbuede Kirker, Bygningens ypperste
Skønhed dens mod Gud vendte Vinduesøje. Herigennem
strømmede tilbage, varmt og rosenfarvet, den sollyse
Forklaring.

Som den sidste Skolastiker nævnes gærne Gabriel
Biel. der døde 1495. I et Aartusinde altsaa, og de sidste
fem hundrede Aar med selvbevidst Klarhed, havde da et
og samme Livssyn vokset sig fast og stort i Europa hos
de ved Folkevandringerne nyoptagne Folk. Forstaaelsen
af Livet var sikker. Guds Verdensplan og Kirken er en
og samme. Man erkender Sandheden, den fulde Sand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free