Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biblen
9
Gammelt i en og samme rige Skaberevne, og andre, der
gav det Nye dets bitreste mest uforsonlige Udtryk.
Foreløbigt virkede Grækernes Komme kun til atter at
give Oldtidssprogene Latin og Græsk Vind i Sejlene.
Det blev en Modesag at sysle med græske og latinske
Haandskrifter, interessere sig for Oldtidsminder. Men
selv om den ny italienske Bevægelse tilsyneladende
ligesom blev borte i disse sproglige Studier, fremgik den i
Virkeligheden styrket deraf. Tanken klaredes ved
Kendskabet til den rigere græske Literatur, der i Oldtiden
havde opfostret den latinske. Men samtidigt stillede
Fortidens store Forbilleder endnu stærkere Krav til
Efterkommerne. Slægtskabsfølelsen svulmede. Under alt
dette glemte man næsten den Bog, der skønt skreven paa
Græsk, dog hidrørte fra fjærnere Folkefærd, det nye
Testamente. Selvfølgeligt studeredes ogsaa dettes
Haandskrifter, men man besad jo Bogen og kendte dens
Indhold alt forhen i latinske Oversættelser. De mange
Afvigelser mellem disse indbyrdes og fra det græske
Grun-skrift traadte vel nu ved nøjere Studium dobbelt frem,
virkede forstyrrende og krævede Forklaring. Men
bunden af nationale Hensyn gik man herved uvilkaarligt
ikke altfor dybt. Man undgik helst fra Biblen at slutte
til Romerkirkens Uberettigelse. Man sluttede langt
hellere netop til dens Nødvendighed. Romerkirken var
den Dommer, som Forholdene selv krævede til
Afgørelse af, hvad der var den rette Lære.
Anderledes virkede det nye Kendskab til Oldtidssprog
og Bibel, da det bredte sig nord for Alperne. Ogsaa her
var Spørgsmaalet om Folkenes egne Modersmaal oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>