Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Italien
særskilt Præg. Vil vi søge at danne os et
geografiskhistorisk Overblik, vindes dette bedst ved at følge den
Vej, ad hvilken Bevægelsen selv forplantede sig.
I Italien var Jordbunden alt gennem Aarhundreder
politisk bleven pløjet og forberedt for noget Nyt. De
frie Stæder i Norditalien med deres store Rigdom og
Kultur og deres evige indbyrdes Kampe, hvoraf endelig
Milano, Venedig og Florents var fremgaaede som
mægtige Stater, alt dette havde uformærkt forkyndt en ny
Lære. Med den „Frihed", som Stæderne hævdede, var
det vel kun saa som saa. Den var, stundom i sig selv,
altid overfor andre, enstydig med blot Tyranni. Men
selve deres Opkomst og Tilværelse, hver enkelt
Borgers Liv og Færden i disse Byer, prædikede noget Nyt:
det Verdsliges Berettigelse. Kirken og Skolastiken med
Læren om Arvesynd og det Ondes Overmagt, hvis det
ikke kues og luges af Kirken, stod her overfor en
samlet, en fuldttonende Protest. Den udtaltes ikke i Ord.
Men den lød fra Bygninger, Klædedragt og Bohave,
fra daglig Dont som fra Fest, den laa i Luften,
paatrængte sig enhver som en selvfølgelig, uafviselig
Virkelighed.
Sit tydeligste Udtryk fandt maaske denne
Virkelighed, naar man vendte Forholdet om og ud fra disse
Forudsætninger som Italiener saae paa Kirken og dens
Lære om Arvesynd og det Onde. „Kirken", hvad var
den andet end et Statsomraade som de andre. Paven en
Fyrste i den politiske Kirkestat? Politisk vejede
„Kirken" kun saa meget, som den verdsligt evnede, knap
saa meget som Florents, Venedig eller Neapel. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
