Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig
35
naaede Frankrig endog Herredømme i Italien. Da Frants I
1515 besteg Tronen, spændtes denne politiske
Centralisation til sin yderste Grænse. Man blev Vidne til det
Særsyn, at Kongen selv, støttet af sin begavede Søster,
Dronning Margareta af Navarra, gik i Spidsen for den
humanistiske Retning, dyrkede Frisind i Videnskab og
Kunst og dog samtidigt pudsede Rigets bidske skolastiske
Vogter, Sorbonnen, paa den nye Tids Mænd, saa at
Kætterbaal i Mængde blussede i Landet. Ja man blev
Vidne til det endnu besynderligere. For at udvide
Frankrig sluttede Landets „allerkristeligste Konge" Forbund
ikke blot med Protestanterne i Tyskland men med selve
Kristenhedens Arvefjende, Tyrkerne. Alt i den politiske
Centralisations Navn. Og med Rette. Thi Tyrk eller
ikke Tyrk var ligegyldigt, naar det franske Kongedømmes
Glorie var Maalet.
Spændt til en saadan Yderlighed maatte imidlertid den
politiske Centralisation delvis briste, give Plads for den
religiøse. Hele den sidste Halvdel af det 16.
Aarhundrede var Frankrig optaget af det gamle Spørgsmaal under
en ny Form. Det var Skuepladsen for en kirkelig
Revolution. I Strømme af Blod drøftedes Spørgsmaalet:
Hvilken Centralisation er den mest berettigede, den
politiske eller den religiøse?
Det var Franskmanden Calvin, der fra Genf vakte
Revolutionen. Selve hans Maade at rejse Spørgsmaalet
og hans Svar derpaa var ægte fransk.
Kirken og Skolastiken havde jo søgt at klare den store
Gaade, om Grunden til Smerte, Sygdom, Død, kort
sagt „det Onde", ved Hjælp af Læren om et oprindeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
