Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Republiken i Genf
37
en blot stille Tænker til en Dommer i Israel og styrede
som saadan den livlige By, med kun et Par Aars
Afbrydelse, lige til sin Død 1564.
Calvins Opfattelse, at Alt var forud bestemt og den
enkeltes egne Bestræbelser derfor ligegyldige, kunde
nærmest have fristet til Uvirksomhed. Ikke saa dog hos
en Franskmand. Den indeholdt for ham en Opfordring
til at klarlægge Guds Vilje, ekspedit besørge Posterne
afsendt til Himmel og til Helved. Det gav Jernvilje at vide,
at der ikke kunde begaas Fejl, hver enkelts
Bestemmelsessted var jo det Sted, Gud selv havde bestemt. Og for
den, der saaledes udførte Guds Vilje, kunde
Modstandernes Trusler, Had, Vold være ligegyldige; de
formaaede jo ikke at ændre det mindste i hans forud af Gud
fastsatte Skæbne.
Hvem var Fuldbyrderne af Guds Vilje, Kirkens
Ledere? Ikke Pave, Bisper, Fyrster. Men Guds Udvalgte.
Kirken var en Republik, dens Velfærdsudvalg bestod af
dem, hvem Gud dertil havde mærket ved at forlene dem
med Kundskab og Alderens Erfaring. I disses Haand var
lagt baade den lovgivende og den udøvende Magt. Og
denne Øvrighed bar ikke Sværdet omsonst.
Republiken i Genf, der kort forinden havde løsrevet
sig fra Savoyen, var ligesom Calvins Lære nypræget og
hvas. Fra Genf bredtes Calvins Lære med særlig Flid
vesterpaa til Frankrig. Den betød en kirkelig Revolution.
Kampen mellem den kirkelige Republik og det verdslige
Kongedømme udbrød i Frankrig. Tilhængerne af den
nye Lære kaldtes efter deres schweiziske Udgangspunkt
Huguenotter (Eidgenossen). I det 16. Aarhundredes sid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
