Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Zwingli og Luther 46
Allerede paa dette første Udviklingstrin, hvor Luther
stod Zwingli nærmest, var der dog en fremtrædende
Forskel mellem dem. Skønt Luther udviklede sig
langsommere end Zwingli, savnede han dennes mandige
Sindighed. Han var i sin „Sturm und Drang" Periode. Der
stod Gny om ham, og med voldsom Kraft huggede han
til højre og venstre mod alt, hvad der formede sig som
Modstand, mod Doctorer og tyske Fyrster, mod Kongen
af England, Paven og Biblen selv. Om denne dristede
han sig f. Eks. til at udtale: „Johannes’ Evangelium er
langt, langt at foretrække for de tre andre, og er det
eneste, fine, rette Hovedevangelium". Jakobs Brev
betegnede han som kun „en Straa-Epistel", der ikke „har
nogen evangelisk Art". Han var ifølge sin tyske Natur:
drabelig.
Mere afgørende gled dog Zwingli og Luther fra
hinanden, da de ydre Forhold med naturlig Nødvendighed
forelagde Luther Spørgsmaalet under politisk Form:
Hvad vil du? Vil du kæmpe for de Undertryktes Sag?
Vil du Folkefrihed?
Svaret faldt ham svært. Han var selv et Barn af
Folket, følte for det, ejede dets Forstaaelse, og havde nys,
bittert men frigørende, religiøst erfaret, at overfor Gud
gælder ingen Rangstige. Hans Hjerte blødte ved at skulle
træffe Valget mellem Folk og Fyrster. Men hans
inderste, gennem Aarhundreders Arv formede, tyske Natur
sejrede. Fyrstetroskab drog ham til sig.
Udvortes døvede han Smerten ved den voldsomme
Opfordring til Fyrsterne om at slaa de oprørske Bønder
ned som gale Hunde. Indvortes fandt han Fred ved, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
