Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyne Brahe. Polen
85
Slags Andelsmetode, hvor enhver, stor eller lille, kunde
arbejde med og fik sin Part af det fælles, naar blot alle
holdt sig Grundreglen efterrettelig: ærlig Prøven,
paalidelig Iagttagelse. Førend Frans Bacon i England
havde sat Haand paa Papiret, var her paa
Uranienborg fra Vægtergang til Kælder hans Løsen fulgt: Spørg
Naturen og brug dens Svar til øget Nytte og Lykke.
Tyge Brahes Tanke med denne Skole var for stor og
vidt omfattende, Danmark endnu for uudviklet og for
lille til at kunne fatte og pleje den. Hans Værk var som
et af de Livslyn fra oven, der ikke kom til at virke paa
Menneskeforhold, men blot ramte Jordsmon og løb sig
mat i den. Han selv blev fordreven. Hans Hus lagdes
øde. Jordgemt bærer dog hans Plan for sene Tider
Vidne om dens iboende Livskraft.
XIII
Det store Røre omkring Aar 1500 ytrede sig næppe
i noget andet Land saa udbrudsmæssigt som i Polen.
Politisk, religiøst og sprogligt sprængte Folket sine
Lænker og blev sig med Et stolt bevidst som frit Folk.
Det 16de Aarhundrede var Polens kortvarige Stortid.
Nutiden har svært ved ret at fatte Polens daværende
Betydning. Og det gik Samtiden paa lignende Maade.
Riget var altfor pludseligt blevet stort og mægtigt. Det
blændede mere end det indgød Tillid. Og Folk saa vel
som Rige var saa underligt sammensatte af stærke
Modsætninger. Alt Polsk lød som en Blanding af et langt,
forpint Suk og kaadt udfordrende Overmod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>