Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polen
89
nede sig under den mest livlige Deltagelse fra Adelens
og Gejstlighedens Side en selvstændig Form for
veltalende og ildfuld Ytringsart, hvis Maal var Frihed og
Statens Forbedring.
Intet Under, at Frihedsbegejstringen under al denne
frodige Fremgang antog overstadige Former. Da det
ja-gelloniske Hus uddøde 1572, vedtog Rigsdagen, at
Polen fremtidigt skulde være et Valgrige og kun en Skygge
af Magt levnes Kongen. Hvilken stolt Følelse for et frit
Folk, eller rettere en fri Adel, saaledes at kunne
udbyde en Krone til højre og venstre og se Kongesønner
stime som Ansøgere! Og man nød dette i fuldt Maal
under hele Evropas Opmærksomhed. Første Gang faldt
Valget vesterpaa, paa en fransk Prins, Henrik af Anjou.
Han holdt dog kun fire Maaneder ud som Konge i
Polen. Saa flygtede han hemmeligt til Frankrig og besteg
dette Lands Trone som Henrik III. Derpaa faldt Valget
sønderpaa, paa Fyrsten i Transsylvanien, Stephan
Ba-thori. Efter hans Død ramte Valget mod nord, paa en
Kongesøn af Sverige. Polens Frihed var ikke blot et
Gode for Landet selv, men for hele Evropas
Fyrstestand, der flokkedes om Træet, naar der ved Valg
skulde rystes en Krone ned. Men idet Folket saaledes
vænnede sig til i Frihedens Navn tøjlesløst at rokke ved
Statens Grundstamme, lagdes Spiren til al den
evindelige Kiv og blinde Egensind, der engang skulde medføre
Rigets Undergang.
Forgæves hævede der sig alt i det 16de Aarhundrede
advarende Røster mod den vilde Frihedsrus. Den
bekendte Gejstlige og Politiker Skarga († 1612), der delte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
