Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Verdensbygningen
det sig, at Planeternes Baner ikke var Cirkler, men
Ellipser, i hvis ene Brændpunkt Solen staar. Fra nu
af bortfaldt alle Fortidens kunstlede Forklaringer, som
heller ikke Kopernikus helt havde kunnet undvære,
men Tyge Brahe alt havde gennemhullet: Troen paa
omdrejelige „Sfærer", om hvis Yderrand atter
Planeterne svingede i Skruegang. (Epicykler). Tyge Brahes
Hovedindvending mod Kopernikus, at hvis Jorden
bevægede sig omkring Solen, maatte Fiksstjernehimlen
tage sig forskelligt ud til forskellige Aarstider, bragtes til
Ro ved en storladen Forklaring: Himmelrummet er saa
mægtigt, at selv en Afstand af 40 Millioner Mile mellem
to Synspunkter ikke har nogen Forandring til Følge i
det Indtryk af Stjernebillederne, som man paa hvert af
Stederne modtager.
Kepler havde stadigt grublet over, hvorfor
Planeterne bevægede sig netop i disse Afstande fra Solen.
Han kunde ikke i Længden slaa sig til Ro med den
gamle Forklaring, at de var besjælede Væsener, der
fulgte egen Vilje. Det lykkedes ham slutteligt at
paa-vise, at der var et bestemt matematisk Forhold mellem
Planeternes Omløbstider og deres Middelafstande fra
Solen. Derimod faldt det først i en Englænders Lod,
Bacons Landsmand Newton, der fødtes en halv Snes
Aar efter Keplers Død, at give den fulde Forklaring.
Den kom til at svare til den Forklaring, som
Englænderne i det 16de Aarhundrede havde givet af det
religiøse Forhold som et Kontraktsforhold. Forholdet
mellem Solen og Planeterne var et fysisk Kontraktsforhold.
1 Kraft af deres Størrelse og Tyngde tiltrak de gensidigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
